Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde - quicknr. 19880
Ønsker du at være en del af et sekretærteam, der sætter pris på fællesskab og et godt arbejdsmiljø?
Der er en lægesekretærstilling på 30 timer pr. uge ledig til besættelse 01.10.16 på vores afsnit i Roskilde.
Kort om afdelingen
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har afsnit i Roskilde, Næstved og Slagelse. Vi forventer at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022.
Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, der er kvalitetsbevidst og serviceorienteret, og som kan bidrage positivt til vores arbejdsmiljø.
Som vores nye kollega skal du være uddannet lægesekretær og dit faglige fundament skal være i orden. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med specialet, vi sørger for, at du får oplæring efter et individuelt tilpasset program.
Du skal have gode samarbejdsevner, være rar at omgås og stabil i dit arbejde. En del arbejde foregår via en pc, hvorfor grundlæggende IT-kendskab er en betingelse.
Arbejdsopgaver
Sekretærerne er som hovedregel tilknyttet et par læger, men er generelt fælles om at løse rutineopgaverne og assisterer hinanden ved travlhed, ferie, sygdom o.l.
Rutinearbejdsopgaverne går på skift i løbet af ugen.
Det være sig telefonbetjening (især opkald fra rekvirenter) og skrivning af korte beskrivelser (makroskopibeskrivelser) via digital diktering.
Andre rutineopgaver kan være korrespondance, forsendelse af præparatglas til eksterne lægekonsulenter, modtagelse og forsendelse af præparatglas/-blokke, arkiveringsopgaver, håndtering af post, diverse registreringsopgaver og endvidere tilrettelæggelse af klinisk-patologiske konferencer etc.
Desuden deltager lægesekretærerne i modtagelse, visitering og registrering af prøver i samarbejde med bioanalytikerne.
Hvem er vi, og hvad lægger vi vægt på?
Vi er seriøse, men der er altid plads til sjov og et godt grin.
Der er et godt samarbejde internt i sekretærgruppen, men også tværfagligt på afsnittet. Sekretærgruppen er repræsenteret i relevante fora, f.eks. kvalitetsteam, uddannelsesforum, samarbejdsudvalg m.m.
Vi lægger vægt på kvalitet og på at yde en god service over for de kliniske afdelinger, praksissektoren samt afdelingens tre afsnit.
Nærmeste leder er synlig i afsnittet. Der er ledelsesmæssigt samarbejde både på tværs af afsnit og internt i afsnittet.
Der arbejdes løbende med ensretning af arbejdsgange de tre afsnit imellem, eksempelvis ensretning af analysenavne, ligeledes samling af opgaver, hvor det giver mening.
Vi har fri frugtordning, fri kaffe/the ordning og fri adgang til massagestol.
Stillingen
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Afsnittets åbningstid er mandag til torsdag fra 8.00-15.30 og fredag fra 8.00-15.00.
Afdelingens hovedfunktion
Patologiafdelingens hovedfunktion er at stille diagnoser ved mikroskopi af vævs- og celleprøver fra alle dele af den menneskelige organisme. Diagnoserne har betydning for den videre behandling patienterne kan tilbydes af sygehuset.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er som nævnt placeret med afsnit i Roskilde, Næstved og Slagelse. Afdelingen betjener således Sjællands Universitetshospital og alle regionens sygehuse samt praksissektoren og privathospitaler.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en ledende bioanalytiker og/eller en overlæge. Afdelingen beskæftiger ca. 170 ansatte.
På afsnit Roskilde, hvor den ledige stilling er, består lægesekretærgruppen af 1 ledende lægesekretær og syv lægesekretærer. I alt er der ansat ca. 70 medarbejdere på afsnittet. De to største faggrupper er bioanalytikere og læger.
Praktiske informationer
Du er velkommen til at kontakte lægesekretær Hanne Bernstorf, tlf. 47 32 59 16, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper i Ny løn.
Ansøgning, dokumentation for uddannelse og cv samt relevante bilag stiles til
Ledende lægesekretær Gitte Pajesø
hbha@regionsjaelland.dk
Mærket: lægesekretær
Ansøgningsfrist: 10.08.16
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Lægesekretær Hanne Bernstorf - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2016 - Quick-nr.
297420 - Indrykningsdato
21-07-2016 -
Ansøgningsfrist
10-08-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lægesekretær Hanne Bernstorf - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2016 - Quick-nr.
297420 - Indrykningsdato
21-07-2016 -
Ansøgningsfrist
10-08-2016 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
31-05-2025 -
Tag med os mod fælles succes i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025