Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

Afdelingsterapeut til Klinik for Ergo- og Fysioterapeut Rigshospitalet - Glostrup

Bliv en del af en stor og højt specialiseret klinik, hvor faglighed, forskning og udvikling er nøgleord.
 
Du kommer til at lede et team af 22 dygtige og engagerede fysioterapeuter, herunder en udviklingsterapeut.
 
Teamet behandler patienter indenfor neurologi, apopleksi, CRPS og intensivområdet og har stor og bred kontakt til hele hospitalet og samarbejder med flere eksterne aktører - fx kommunerne.
 
Klinikkens ergo- og fysioterapeuter har høje faglige kompetencer i at behandle, genoptræne og rådgive patienter der - i forbindelse med sygdom - har fået et fysisk eller kognitivt funktionstab. Herudover forsker vi inden for neurorehabilitering og den fysioterapeutiske indsats og deltager i forskellige andre forskningssamarbejder - både internt på hospitalet og eksternt.
 
Samarbejde:
Som afdelingsterapeut er du tæt på den daglige drift. Det er din opgave at sikre den daglige opgaveløsning - det vil sige at fordele opgaver, følge op og motivere dine medarbejdere.
 
Du arbejder tæt sammen med udviklingsterapeuten. Sammen er I ansvarlige for blandt andet at understøtte udviklingen af dine medarbejdere samt at implementere ny viden til teamet. Det gør I fx ved at have tæt og løbende dialog omkring teamets faglige udviklingsområder, nye behandlingstiltag og prioritering af ressourcer dertil.
 
Dit og teamets tætte samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger er desuden med til at sikre, at patienterne får et godt behandlingsforløb.
 
Det bedste fra de to matrikler
Klinik for Ergo- Fysioterapi har afsnit på både Blegdamsvej og i Glostrup. Som ledergruppe har vi ugentlige møder skiftevis på matriklerne og sammen har vi stor indflydelse på, hvordan vi bedst bliver en stor fælles klinik, hvor høj faglighed, forskning og udviklling er nøgleord.
 
"Vi er gode til at bruge hinanden til faglig sparring i vores ledelsesteam" fortæller afdelingsterapeut Rikke Holst Jensen
 
Faglighed og ledelseserfaring
Du er uddannet fysioterapeut og det er afgørende, at du har erfaring og indsigt i det neurologiske område.
 
Du kan lide at være tæt på klinikken og driften - og formår at sætte retning og motivation for dine medarbejdere og jeres afsnit. Din adfærd afspejler det du siger - og med din lyttende adfærd og nysgerrighed udviser du hjælp til selvhjælp overfor dine medarbejdere.
 
I en travl hverdag er du god til at bevare det faglige overblik og formår at prioritere i teamets og medarbejdernes opgaver - og står fast på  dem.
Der er også dig, der er med til at sikre trivsel i teamet samt et godt arbejdsmiljø via åbenhed og tillid.
 
Det tværgående samarbejde passer dig godt - og det falder dig let at have kontakt både udadtil med kommunerne og tværfagligt på hospitalet.
 
Vi ser gerne, at du allerede har prøvet kræfter med ledelse og har kendskab til blandt andet rekruttering, ansættelsesforhold, personaleledelse, fordeling af opgaver og opfølgning.
 
Vil du vide meere?
Hvis du vil vide mere om jobbet og afdelingen er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Therese Vitthøfft Dahl på
Tlf. 38 63 30 82 eller 51 97 26 38
 
 
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse  den 1. maj 2017
Det ugentlige timetal er 37 timer
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag online via linket her på siden.
 
 
Ansøgningsfrist fredag den 3. marts kl. 12.00
 
Der afholdes samtaler onsdag den 8. marts 2017
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    204187
  • Quick-nr.
    315228
  • Indrykningsdato
    10-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    204187
  • Quick-nr.
    315228
  • Indrykningsdato
    10-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.