Sygeplejerske søges til regionens AMK-vagtcentral, Den Præhospitale Virksomhed
Til foråret 2018 skal regionens AMK-vagtcentral udvide, og derfor søger vi nu en sygeplejerske til sundhedsfaglig visitation af 112 opkald, samt visitering af akutte patienter til Aalborg Universitets hospital.
Har du lyst til at være i forreste række og gøre en forskel for borgere, der ringer 112, når de er udsat for akut sygdom eller tilskadekomst?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads med spændende opgaver og udfordringer, hvor dine kommunikative og faglige evner er i spil hver dag?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads hvor tværfaglighed og team-samarbejde er en nødvendighed for at løse opgaverne?
Hvis ”ja” så send en ansøgning i dag J
Vi er 23 sygeplejersker, med titlen sundhedsfaglige visitatorer (SFV), som glæder sig til at få dig som kollega.
Som sundhedsfaglig visitator er din opgave:
- Sundhedsfaglig vurdering og visitation af borgerens behov for hjælp, ved 112-opkald.
- Sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer 112 samt telefonisk førstehjælp.
- Koordinering af opgaver ved større hændelser, hvor det præhospitale beredskab skal aktiveres.
- Visitation af borgere til akut indlæggelse/sub akutte tilbud på Aalborg Universitetshospital.
- Modtage bestilling af ambulance og liggende patientbefordring fra primær sektor og sygehuse.
- Du skal have minimum 5 års bred erfaring som sygeplejerske, og have dansk autorisation som sygeplejerske.
- Du skal gerne have erfaring fra afsnit der modtager akutte patienter.
- Du vil være i telefonisk kontakt med borgere i vanskelige og pressede situationer, derfor forventer vi at du er god til at bevare roen og overblikket.
- Vores sundhedsfaglige visitation foregår elektronisk, så du skal være i stand til at skrive på Pc, mens du taler med borgeren.
- Du skal være god til at tage beslutninger og besidde en naturlig autoritet, og samtidig have øje for borgeroplevet kvalitet.
- Du taler og skriver dansk flydende. Desuden skal du kunne føre en samtale på engelsk. Det er en fordel, hvis du også kan føre en samtale på tysk.
- Vi forventer, du arbejder løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, du vil møde i hverdagen, samt at du er ambitiøs på arbejdspladsens vegne.
- Vi har et omsorgsfuldt og nært arbejdsmiljø, hvor humor ses som en styrke, også når der er travlt. God selvindsigt og ærlighed er egenskaber vi vægter højt.
- Vores hverdag er uforudsigelig, og vi vil naturligvis sikre dig en god og grundig introduktion, samt sidemandsoplæring til funktionen som SFV, varighed ca. 2 måneder.
- AMK-vagtcentralen har egen coach, som blandt andet støtter os i udvikling af kommunikation og vores faglighed. Det er obligatorisk at deltage i coaching.
- Der er en national uddannelse for SFV på tværs af de 5 regioners AMK-vagtcentraler.
- Vi har mødedage med fagligt input og undervisning.
- Der er mulighed for praktik ud af huset f.eks. i ambulance og akutlægebil samt ved sygehusafdelinger og lægevagten.
AMK-vagtcentralen er beliggende på Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg i den Fælles Vagtcentral. Her er vi pr. 1/9 2017, flyttet ind i nyindrettede lokaler med god plads til hele Den Præhospitale Virksomhed.
Den Fælles Vagtcentral består af Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommunes Hjemmesygepleje, Falcks Brandvagtcentral og AMK-vagtcentralen.
Hvis du er interesseret, vil vi gerne tilbyde en studiedag i AMK-Vagtcentral, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du beslutter dig for at søge stillingen. Har du interesse i dette eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sundhedsfaglig leder Mette Bøgeskov-Jensen, tlf. 97 66 21 10 / 40 20 24 53.
Stillingen er på fuld tid, med skiftende 8-timers vagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend.
Du kommer til at referere til sundhedsfaglig leder for AMK-vagtcentralen.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes funktionstillæg.
Ansøgningsfrist 14. december 2017 med tiltrædelse 1. februar 2018 eller efter aftale.
Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtale 18. december 2017.
Relevante ansøgere vil eventuelt gå videre til personlighedstest med fokus på robusthed, som udføres af udviklingskonsulent fra Region Nordjylland.
Der vil efter aftale med ansøgeren blive indhentet reference fra nuværende arbejdsgiver.
Du kan læse mere om Den Præhospitale Virksomhed på www.rn.dk/dpv
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland - Adresse
Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Mette Bøgeskov-Jensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2018 - Regionens jobnr.
3924 - Quick-nr.
325793 - Indrykningsdato
29-11-2017 -
Ansøgningsfrist
14-12-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sengeafsnit N2 søger sygeplejerske til blandet vagter, fortrinsvis dag- og nattevagter, almenpsykiatrien Nord
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
01-05-2024Ansøgningsfrist
12-06-2024 -
Sengeafsnit N2 søger Sygeplejerske med vejlederfunktion eller med ønske om at varetage funktionen på sigt, almenpsykiatrien Nord
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
01-05-2024Ansøgningsfrist
12-06-2024 -
Udviklingssygeplejerske til regionsklinikkerne
Almen praksis - Region Nordjylland | Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Administrativ sygeplejerske & Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Sygeplejerske til Intensiv afsnit 103
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
29-01-2024Ansøgningsfrist
16-08-2024 -
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til botilbud Danalien
Specialsektoren | Danalien 4, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
26-04-2024Ansøgningsfrist
22-05-2024