Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær søges til Karkirurgisk Klinik, RK

Til Karkirurgisk Klinik Rigshospitalet søger vi en uddannet lægesekretær. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ledig pr. 01.08.18 eller efter aftale.  
 
I Karkirurgisk Klinik lægger sekretærgruppen stor vægt på høj faglighed, kvalitetssikring, overblik, ansvarlighed og variation af arbejdsopgaver.   
I arbejdet med Sundhedsplatformen har lægesekretærerne forskellige arbejdsopgaver og desuden andre ansvarsområder som f.eks. VIP-redaktør, forsikringssager, kvalitetssikring af klinisk database, udarbejdelse af operationsprogram, vagtskema med videre. Der foregår en del forskning og kvalitetssikringsarbejde i klinikken, som sekretærerne er involveret i.  
 
Dine arbejdsopgaver vil være følgende:  
  • Opgavelister, arbejdslister og in basket i Sundhedsplatformen både fra ambulatoriet og fra vores to sengeafsnit  
  • Kvalitetssikring i forhold til korrekt DRG-afregning    
  • Skrivning af røntgenkonference  
  • Telefonbetjening   
  • Behandling af henvisninger  
  • Booking af ambulante tider i Sundhedsplatformen  
  • Booke undersøgelser i Impax  
  • Afløsning på skift ved ferie og sygdom i receptionen samt på sengeafsnittene   
  • Udarbejdelse af operationsprogram  
  • Kvalitetssikring af klinisk database  
 
Vi har et godt samarbejde i sekretærgruppen og med øvrige faggrupper på afdelingen.   
Vi holder sekretærmøde ca. 2 gange månedligt. En gang månedligt er der tværfagligt personalemøde. Derudover har afdelingen en undervisningsgruppe som løbende arrangerer undervisning af personalet.   
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk og arbejder tværfagligt med trivsel og samarbejde.  
 
Vi forventer af dig:   
At du er uddannet lægesekretær og har kendskab til Sundhedsplatformen. Du skal kunne lide at arbejde et sted, hvor der på trods af travlhed er hjælpsomhed og en god og humoristisk omgangstone. Når der er travlt, kan du holde hovedet koldt og bevare overblikket og du går ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.   
 
Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet behandler patienter med sygdomme i arterie- og venesystemet (udenfor hjertet). Klinikken ligger på 11. etage, hvor kontorer, ambulatorium, visitation/modtagelse og sengeafsnit ligger i forlængelse af hinanden.  
Vores ambulatorium ser årligt omkring 11.000 patienter og vi har 32 indlagte patienter. Desuden ambulant udefunktion på Gentofte Hospital med fast personale.  
 
ANSÆTTELSESVILKÅR: 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl. 
 
Du er velkommen til at ringe til ledende lægesekretær Susanne Bøtter tlf. 3545 2406, hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen.  
 
Kun uddannede lægesekretærer kommer i betragtning.  
 
 
Ansøgningsfrist: 
Send ansøgning og cv via nedenstående link senest: 
Mandag den 4. juni 2018, kl. 12:00. 
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Susanne Bøtter
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212113
  • Quick-nr.
    343239
  • Indrykningsdato
    18-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Susanne Bøtter
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    212113
  • Quick-nr.
    343239
  • Indrykningsdato
    18-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.