Region Nordjylland

HR og kvalitet

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Uddannelses- og udviklingskonsulent til Psykiatrien

Har du erfaring med at udvikle, beskrive, gennemføre og implementere kurser og læringsforløb, og er du samtidig i stand til at have mange bolde i luften på én gang? Så er det måske dig, vi søger som ny medarbejder til Psykiatriens Uddannelsesteam.
 
Om stillingen
Din primære opgave som uddannelses- og udviklingskonsulent er at udvikle psykiatrifaglige kurser og læringsforløb, så de skaber værdi for organisationen og tager afsæt i klinikkernes hverdag.
Derudover skal du kunne varetage ad hoc opgaver i forhold til at afdække, beskrive og evaluere forskellige indsatser inden for kompetenceudviklingsområdet.
 
Der hører til stillingen også en funktion som klinisk uddannelseskoordinator. Funktionens omfang aftales nærmere ved ansættelse. Den kliniske uddannelseskoordinator varetager opgaver relateret til sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever i Psykiatrien.
 
Afhængig af dine kompetencer har du i stillingen mulighed for selv at undervise på kurser og læringsforløb. Teamet varetager en vigtig opgave i forhold til varetagelse af Psykiatriens konfliktforebyggelse, og der vil særligt her være mulighed for undervisningsopgaver.
 
Som uddannelses- og udviklingskonsulent skal du sikre en løbende udvikling og justering af kurser og læringsforløb, som tager højde for ny forskning, nye læringsmetoder, praksisnærhed, organisatorisk effekt og gældende lovgivning.
 
Arbejdsopgaver: 
  • Udvikling, beskrivelse, gennemførelse og implementering af psykiatrifaglige kurser og læringsforløb
  • Sparringspartner og konsulent i forhold til læringsforløb og implementering
  • Sikre den didaktiske og pædagogiske kvalitet i kurser og læringsforløb
  • Afdække, beskrive og evaluere forskellige udviklingsaktiviteter/projekter
  • Varetage planlægnings- og udviklingsopgaver relateret til sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • Varetage relevant sagsbehandling
  • Eventuelt undervisning særligt inden for konflikt- og voldsforebyggelse afhængig af kompetencer.

Vores forventninger til dig:
  • Du har en relevant, akademisk uddannelse på kandidatniveau - den faglige profil er ikke afgørende, men du kan være sygeplejerske (cand.cur./master i læreprocesser), cand.psych., cand.mag., cand.soc. eller lignende
  • Du har en uddannelse/ efteruddannelse inden for pædagogik/læreprocesser og erfaring med at trække på relevant læringsteori i forhold til læringsforløb/undervisning
  • Kendskab til proceskonsultation/facilitering er en fordel
  • Du skal have gode skriftlige formidlingsevner, da du vil komme til at udarbejde skriftlige fremstillinger og rapporter
  • Du skal kunne sætte dig ind i uddannelsesbekendtgørelser og bruge denne viden til vejledning og sparring med interne og eksterne interessenter
  • Kendskab til og interesse for psykiatri er ønskeligt
Derudover forventer vi, at:
  • Du er en teamspiller og trives i et tæt opgavefællesskab med dine kollegaer
  • Du har en god organisatorisk og strategisk forståelse, som gør, at du kan skabe sammenhæng mellem forskellige aktiviteter og understøtte overordnede indsatser og mål
  • Du har gode analytiske kompetencer, som gør, at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og områder – selvom området ikke er kendt for dig
  • Du trives både med administrative opgaver og udviklingsopgaver, da din hverdag vil byde på begge dele
  • Du kan jonglere mange bolde på én gang og samtidig bevare overblikket, da bredden i opgaverne gør, at du altid vil have flere opgaver i gang sideløbende.
 
Vi kan tilbyde
  • Et afvekslende job i et uddannelsesmiljø i stadig udvikling
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen
  • Et inspirerende læringsmiljø i udvikling.
 
Om Psykiatriens Uddannelsesteam
Psykiatriens Uddannelsesteam er en del af afdelingen HR og Kvalitet. Vi er et mindre team på i alt fire medarbejdere og en teamleder. Der pågår pt. en omorganisering i HR og Kvalitet, som kan påvirke teamets sammensætning.
 
Teamet har til opgave at varetage den kliniske kompetenceudvikling i Psykiatrien med reference til Psykiatriledelsen og et Forum for Kompetenceudvikling.
 
Vi har gennem det seneste år været i gang med at udvikle et fælles læringsteoretisk ståsted og principper som afsæt for arbejdet, og du kommer til at blive en del af denne udvikling. Da vi er et lille team, er det vigtigt, at du både fagligt og personligt kan bidrage positivt til teamets udvikling.
 
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Helle M. Knudsen på telefonnummer 61340910.
 
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 41.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Helle M. Knudsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    4985
  • Quick-nr.
    357509
  • Indrykningsdato
    17-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helle M. Knudsen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    4985
  • Quick-nr.
    357509
  • Indrykningsdato
    17-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsfaglig konsulent på det sociale område

Regionshuset  |  Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Administrativ sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Forløbskoordinator med sygeplejefaglig baggrund

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Administrativ sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025