Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Danmarks bedste hjerteafdeling søger nye ledende lægesekretærer

Da vores ledende lægesekretær gennem 10 år har søgt nye udfordringer, vælger vi at dele en stor sekretærgruppe i to. 

Vi søger derfor to nye ledende lægesekretærer pr. 1. december 2018, til at lede hver deres gruppe af dygtige sekretærer. De to nye ledere vil få ansvaret for den daglige ledelse og fortsatte udvikling af en faglig kompetent og stærkt engageret personalegruppe bestående af ca. 25 sekretærer i hver gruppe.
 
Hjertesygdomme har i alt 46 engagerede sekretærer, der varetager opgaver i henholdsvis vores fire sengeafsnit, visitation, kardiologisk laboratorier, bookingenhed og klinikker, derudover har vi en forskningsenhed med 6 sekretærer.
 
Igennem det seneste 1½ års tid har sekretærene i Hjertesygdomme stået i spidsen for en tværfaglig proces m.h.p. at udvikle potentialer i sekretærgruppen. Gruppen har bl.a. beskrevet, hvordan fremtidens sekretærer i Hjertesygsomme skal medvirke til - "at sikre sammenhæng i patientforløb, som en naturlig del af et tværfaglig team- via høj faglighed, teknologi og kommunikation".
 
De ledende lægesekretærer vil indgå i et velfungerende tværfagligt ledernetværk i Hjertesygdommes sektioner vedrørende patientforløb for afdelingens patienter. Vi forventer derfor, at de ledende lægesekretærer bidrager med strategisk ledelse foruden den daglige personale- og kvalitetsledelse. I Hjertesygdomme har vi for 1½ år siden implementeret en ny ledelses-og organisationsstruktur og har stort fokus på ledelse.

Hjertesygdomme er ambitiøse og er kendt for patientbehandling, forskning og udvikling i verdensklasse, hvilket vi forventer vores ledere vil bidrage til.
 
Vi søger ledende lægesekretærer som
  • har gode ledelseskompetencer gennem både erfaring og uddannelse. Har du ikke en relevant lederuddannelse, forventer vi, at du vil være indstillet på at påbegynde en sådan
  • kan dokumentere evner til at lede i et miljø præget af forandring og mangeartede krav til dels produktivitet og til dels faglig kvalitet og udvikling
  • har en synlig og anerkendende ledelsesstil og kan dokumentere gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • har lyst til at være medskaber af en ny sekretærorganisering indenfor rammerne af den bestående organisation i Hjertesygdomme
  • har en høj faglighed
  • er handlekraftig og formår at tage ansvar for hverdagens udfordringer som f.eks. overholdelse af servicemål
  • kan dokumentere at arbejde ud fra "patientens behov kommer først"

Vi foretrækker at du er uddannet lægesekretær – men det er ikke "et must".
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Degn
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14946
  • Quick-nr.
    358293
  • Indrykningsdato
    05-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Rikke Degn
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14946
  • Quick-nr.
    358293
  • Indrykningsdato
    05-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.