Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Ledende lægesekretær søges til Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Røntgen og Skanning er nu samlet på AUH, Skejby og har i den fremtidige fusionsproces behov for en ledende lægesekretær, bl.a. til at stå i spidsen for at samle sekretærgruppen fra enheder til en helhed på afdelingen.

I dag er sekretærgruppen ledet af afdelingsradiograferne/-sygeplejerskerne i afsnitsledelserne. En prøvehandling gennem de sidste 2 år, hvor den faglige del har været understøttet af teamkoordinatorer.
Vi har nu brug for at styrke lægesekretærernes faglighed og en leder, der kan stå i spidsen for det vigtige arbejde med bl.a at samle og ensrette arbejdsgange i en personalegruppe med mange kulturelle forskelle.

Du vil som ledende lægesekretær få ansvaret for den daglige ledelse og fortsatte udvikling af en faglig kompetent og engageret sekretærgruppe bestående af 58 medarbejdere.

Som ledende lægesekretær skal du indgå i afdelingens lederteam med de øvrige afsnitsledere. Afsnitsledelserne vil forsat have en daglig rolle i forhold til det tværfaglige samarbejde i de enkelte afsnit.

Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning har igennem de sidste 2 år været på en spændende rejse med flytning til det nye store universitetshospital i Skejby samt fusion af tidligere Røntgen og Skanning og Neuroradiologisk Afdeling. Omorganisering, akutkoncept, ny vagtstruktur, nye afsnit, nye omgivelser, o.m.a. giver dig en mulighed for at være med til at tegne fremtiden og måden at arbejde på for en af landets største radiologiske afdelinger.

Vi er i dag 400 ansatte, fordelt på 8 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udførte i 2017 341.000 undersøgelser heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og udenregionale.

Vi vil have den højeste faglighed og vi stræber efter fortsat udvikling, hvor sekretærgruppen er en vigtig brik for, at vi når vores fælles mål  - at sikre vores patienter de bedst mulige undersøgelser og udredningsforløb.
Vi bridrager til hospitalets grundfortælling - hele livet i de bedste hænder.

Lederskab
Røntgen og Skanning er et speciale med høj teknologisk udvikling. Vi bidrager aktivt til at optimere hospitalets patientforløb, som stiller store krav til forandring og tilpasning. Dette stiller krav til god ledelse, men det skaber også et spændende ledelsesrum.

Som ledende lægesekretær hos Røntgen og Skanning skal du være med til at skabe og bygge relationer internt og med relevante samarbejdsafdelinger/-partnere.

Medarbejderne er fagligt meget bevidste og engagerede. I en organisation med store omstillinger og tilpasninger har de forventninger til en ledelse, der kan skabe rammer for deres trivsel og faglige udvikling. En leder, der kan styrke gruppens sammenhængskraft og vidensdeling.

Det er dine faglige- og ledelsesmæssige færdigheder og lyst til at anvende dem i et felt præget af krav til forbedringer, der er af alt afgørende betydning.

En vigtig egenskab vil være gode kommunikationsevner og at du tør tage beslutninger samt bidrage til den strategiske planlægning på afdelingen.

Vi søger en ledende lægesekretær der
  • er uddannet som lægesekretær
  • har dokumenteret ledelseserfaring og uddannelse, eller på sigt vil
    uddanne sig inden for ledelse
  • kan lede i en kompleks radiologisk service- og behandlingsafdeling
  • kan lede og skabe grobund for nødvendige forandringer
  • har indgående kendskab til data drevet hospital og patientregistrering
  • er god til at danne sig et overblik ift. de elektroniske arbejdsgange
    f.eks. EPJ, RIS og PACS.
Som leder
  • har du en tydelig og en anerkendende lederstil
  • har du personlig integritet, er empatisk og agerer med ordentlighed
  • er du inspirerende, involverende og kan udvikle både det enkelte
    personalemedlem og gruppen
  • trives du med mangeartede kontaktflader til en række forskellige
    faggrupper
  • har du gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • er du dristig i ord og handling
Vores ledetråde er
  • fra enhed til helhed
  • patientens behov kommer først
  • vi skaber resultater gennem samarbejde

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

For yderligere oplysninger om afdelingen læs mere på vores hjemmeside her eller kontakt 
Overradiograf Morten Kamp Ditlev på  6136 8998 eller på mortditl@rm.dk 
Afdelingsradiograf Bente Nikolajsen på 4046 5356 eller på bentniko@rm.dk 
TR lægesekretær Heidi Erler på 2196 8766 eller på heiderle@rm.dk 

Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital og sendes via nedenstående link.

Samtaler finder sted onsdag den 27. marts 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Morten Kamp Ditlev
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16763
  • Quick-nr.
    364454
  • Indrykningsdato
    07-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Morten Kamp Ditlev
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16763
  • Quick-nr.
    364454
  • Indrykningsdato
    07-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.