Jobbet "Psykoterapeutisk uddannet patientbehandler med psykiatrisk erfaring søges til" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Dit næste skridt
Psykiatrisk Center Ballerup søger en dygtig sundheds- eller socialfaglig patientbehandler med psykoterapeutisk efteruddannelse samt interesse i behandling af spiseforstyrrelser.   
 
Denne stilling giver mulighed for specialiseret oplæring i behandling af spiseforstyrrelser hos erfarne behandlere. Vi laver en skræddersyet plan for din introduktion i afsnittet og oplæring.   
 
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ledig i Team 1-2 pr. 1/5 2019.  
Team 1-2 arbejder med behandling af moderat til svært syge patienter med anoreksi, bulimi eller atypisk spiseforstyrrelse. Se herunder.  
 
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser  
Ambulatoriet er opdelt i 3 behandlerteams og et sekretariat. Team 1-2 har tidligere været tilknyttet Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Team 3 har tidligere været tilknyttet Rigshospitalet.  
Team 1-2 modtager personer med moderate til svære spiseforstyrrelser, der vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi. Behandlingen er flersporet og omfatter systemisk narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, diætistgruppe og kropsterapi, og i mindre omfang individuel terapi og par- og familieterapi af kortere varighed.  
Behandlingen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem speciallæger, læger, psykologer, kliniske diætister, sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter. De sidste 3 fagprofessioner er efteruddannet og arbejder alle psykoterapeutisk ud over den monofaglige vinkel. Team 1-2 varetager endvidere indledende vurderinger og samtaler med nyhenviste patienter.  
Team 3 har højt specialiseret funktion og varetager primært langvarige psykoterapeutiske behandlingsforløb med udgangspunkt i en psykodynamisk referenceramme. Patienterne har overvejende svær anoreksi, ofte langvarig og med høj grad af komorbiditet. Team 3 arbejder ligeledes flersporet og det tværfaglige samarbejde vægtes højt.  
 
Som patientbehandler i Team 1-2 vil du bl.a. varetage følgende opgaver 
  • Psykoterapi i grupper og individuelt 
  • Udredning, visitation og behandling af patienter 
  • Familie og netværksarbejde 
  • Psykoedukation af patienter og pårørende 
  • Undervisning af personale og samarbejdspartnere 
  • Forskning og effektevaluering 
 
Dine kompetencer 
  • Sundheds- eller socialfaglig fagprofessionel med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser  
  • Teoretisk og praktisk erfaring med gruppeterapi 
  • Ansøgere med uddannelse i og erfaring med systemisk og narrativ terapi vil blive foretrukket 
  • Undervisningserfaring 
  • Fleksibiliet og evne til at samarbejde selvstændigt og udviklingsorientert  
  • God samarbejdsevner og lyst til at samarbejde tværfagligt 
 
Landets største center for spiseforstyrrelser  
Behandlingen af personer over 18 år med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri er fusioneret i 2017, og flyttet i nybyggede moderniserede lokaler på Psykiatrisk Center Ballerup i maj 2018. Det nye center samler ca. 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning og behandling samt kliniknær forskning. Behandlingen varetages i et fusioneret ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser.  
Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatris forskningsstrategi. I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup.   
 
Om Psykiatrisk Center Ballerup, PCB 
PCB er et moderne hospital med ca. 700 ansatte og hovedfunktioner inden for akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.   
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:  
Afsnitsleder og ledende diætist Lene Kiib Hecht, telefon 5140 9556, mail: lene.kiib.hecht@regionh.dk eller   
Teamkoordinator og speciallæge Birgitte Munch Jensen, telefon 3864 5352, mail: birgitte.munch.jensen@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist den 20. marts 2019 kl. 12.00. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. marts 2019 kl.13-16.00. 
 
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt online via link.