Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Herlev og Gentofte Hospital - Herlev matriklen søger fysioterapeut til ortopædkirurgisk område

Jobbet 
Fysioterapeut til et fast job på 37 t. ugentlig søges pr. 1. april 2019 eller snarest derefter.  
 
Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital. Vi er delt i 3 specialeområder, hvor bl.a. ortopædkirurgien er fordelt på begge matrikler. 
Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvis skulle arbejde på Herlev matriklen. 
 
Det ortopædkirurgiske område på Herlev matriklen indeholder specialerne akut ortopædkirurgi og infektionskirurgi. 
 
Arbejdsopgaverne består af vurderingsopgaver samt behandlings-/genoptræningsopgaver primært af indlagte, men også af ambulante patienter med akutte ortopædkirurgiske problemstillinger fx hoftenære frakturer, samt diverse mindre traumer fx frakturer eller ligament- og senerupturer i UE og OE.  
 
Vi er praktiksted for både ergo- og fysioterapeutstuderende, hvorfor der i en stor del af året vil være sparring af fysioterapeutstuderende og evt. undervisningsopgaver. 
 
Vi tilbyder 
Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.  
 
Vi lægger derfor stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt. 
 
Du vil blive tilknyttet et dynamisk team og få et tæt samarbejde med dine kollegaer i Ergo- og Fysioterapien samt personalet på de afdelinger, området er tilknyttet. Der kan være behov for at hjælpe hinanden på tværs af specialeområderne. 
 
Vi arbejder alle ugens dage, hvorfor der vil være vagtarbejde ca. hver 5. lørdag og hver 5. weekend samt 1-2 helligdage om året. 
 
Vi forventer at du 
  • er uddannet fysioterapeut, og har dansk autorisation 
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen i såvel gruppen som i hele Fysioterapien  
  • har relevant klinisk erfaring med arbejdet på et hospital særligt med akutte ortopædkirurgiske patienter. 
  • udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere 
  • er interesseret i tværfagligt samarbejde og har en positiv indstilling til forandring da arbejdsdagen kan være uforudsigelig  
  • har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver  
  • er en glad og positiv person  
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Inja Toustrup på telefon 3868 2672 eller terapeut med specialeansvar Katrine Rask Hansen på telefon 3868 6705. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk  
 
Ansøgningsfristen er den 21. marts 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 26. marts 2019.  
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Inja Toustrup
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    217390
  • Quick-nr.
    364820
  • Indrykningsdato
    14-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Inja Toustrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    217390
  • Quick-nr.
    364820
  • Indrykningsdato
    14-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.