Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Klinisk sygeplejespecialist til De særlige pladser ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, Frederikssund

Hvordan vil du behandle voksne med psykiatriske problemstillinger i tæt samarbejde med kommunerne? 
 
De Særlige Pladser ved Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund søger en klinisk sygeplejespecialist, der både er engageret i psykiatri og i udviklingen af et nyt tværgående behandlingstilbud..  
 
Vores filosofi 
På De Særlige Pladser mener vi det, når vi siger, at vi skal udvikle noget nyt. Det betyder, at vores tilbud skal hjælpe de patienter, der typisk falder mellem stolene for traditionel psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Vores tilgang kræver en bred tværfaglig indsats og vores personalegruppe afspejler dette. Behandling hos os er noget, vi skaber sammen, så behandlingen bliver ressourceorienteret og passer ind i patientens levede liv.  
 
Hvis du også tror på denne måde at gøre tingene på og samtidig mener, at patientens forløb skal hænge sammen på tværs af psykiatri og kommune, så vil du passe godt ind hos os.   
 
Kan du se dig selv i vores behandlingsrammer? 
Hvad tænker du om at være med til at udvikle og implementere arbejdsgange, der understøtter rehabilitering og stabilisering af misbrug hos sårbare patienter? - og arbejde for at sikre høj kvalitet i vores behandling, i et patientforløb der typisk varer 6-12 måneder. I denne periode skal vi understøtte et funktionsløft sammen med patienten. Du har mange kollegaer omkring dig, der vil støtte og udfordre både dig og din faglighed. Målet hos os er, at patienternes generelle funktionsniveau øges.
 
Din rolle 
Du skal som klinisk sygeplejespecialist indgå i et tæt samarbejde med afsnitsledelsen. Du vil med relevant støtte få ansvaret for udøvelsen og udviklingen af en sygeplejepraksis af høj kvalitet, som kan understøtte vores vision om at udvikle en ny behandling til sårbare patienter med komplekse forløb. Du vil blive budt velkommen i et afsnit med tværfagligt personale som specialpsykolog, kliniske psykologer, almen læge, psykiatere, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut, pædagoger, recovery-mentorer, socialrådgivere og sekretærer. Sammen skal vi finde veje, der understøtter patientens trivsel og sikre os, at de fysiske og psykiske behandlingsbehov bliver dækket på en måde, hvor de evner at være med. Du skal have relevant master- eller kandidatuddannelse for at søge denne stilling.
 
Et udviklende og godt kollegialt arbejdsmiljø  
For at du skal komme til at trives hos os, tilbyder vi en række forskellige muligheder, som f.eks.: 
  • En grundig introduktion til jobbet. Alt efter dit behov får du oplæring i Sundhedsplatformen. Introduktionen vil være både individuel og sammen med andre
  • Stor mulighed for at sætte dit præg på de nye afsnit
  • Løbende supervision på din terapeutiske behandling af patienterne
  • Da vi både arbejder tæt sammen og tværfagligt, vil du deltage i vores årlige udviklingsdage. Disse byder både på faglige oplæg som erfaringsudveksling, ligesom det er en måde, hvor der knyttes endnu tættere bånd mellem dig og dine kollegaer
  • Ethvert udviklingsbehov er forskelligt og du vil få brug for særlige kurser, efteruddannelse mv. De ønsker vores personale har, plejer vi at kunne imødekomme.  
Om afsnittet 
De Særlige Pladser ligger i Frederikssund. Vi er lige nu to åbne afsnit med plads til 32 patienter. Sommer 2019 åbner vores sidste afsnit med plads til 16 patienter. På hvert afsnit er der ca. 30-35 medarbejdere. Afsnittene er organiseret med en tværgående ledelse bestående af en afsnitsledende psykolog og en overlæge. De enkelte afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i fortrinsvis dagvagter i hverdage, men der kan forekomme aften og weekendarbejde. Hvis du har brug for at arbejde på nedsat tid - permanent eller i perioder - vil vi gerne prøve at se om vi kan imødekomme dine ønsker. Stillingen er ledig snarest muligt eller pr. 1. maj 2019.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer.

Hvordan søger du? 
Hvis du grundlæggende set har en interesse og lyst til at gøre en forskel for patienter med psykiske lidelser, vil vi se frem til at høre fra dig.
 
Har du lyst til at besøge os eller tale med os inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbeth Kristensen på telefon: 21 60 68 97.  Du kan også besøge vores hjemmeside, hvor du også kan se film her fra De Særlige Pladser.   
 
Ansøgningsfristen er den 21. april 2019, kl. 23.59.  
 
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes online via linket i højre side. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mette Hyldtoft
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217494
  • Quick-nr.
    365107
  • Indrykningsdato
    21-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Mette Hyldtoft
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217494
  • Quick-nr.
    365107
  • Indrykningsdato
    21-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.