Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Vil du med på vores hold, Akut-geriatri afsnit 03-4, Holbæk Sygehus #pladstildig

På Geriatrisk afsnit 03-4 på Holbæk Sygehus søger vi social- og sundhedsassistenter til fastansættelse pr. 1. oktober eller efter aftale. Hvis du ikke har erfaring indenfor geriatrien, kan vi tilrettelægge den oplæring du har brug for. Vi søger dig der er interesseret i at arbejde i den akutte geriatri, med den svækkede ældre patient der bliver indlagt med komplekse medicinske problemstillinger. Du motiveres af det udrednings- og afklarings arbejde der kontinuerligt pågår og finder arbejdsglæde i det tætte tværfaglige samarbejde vi har.

 Vi ledige faste stillinger, men kan også tilbyde et vikariat. Timetallet kan vi aftale, og der er blandede vagter med vagt hver anden weekend.

Geriatrisk afsnit 03-4 er et akut geriatrisk afsnit med 20 sengepladser, som modtager patienter med komplekse og basale problemstillinger. Den akutte geriatriske patient indlægges på afsnit 03-4 via akutafdelingen, fra andre afsnit på Holbæk Sygehus eller direkte fra hjemmet via egen læge. Vi behandler, plejer og vurderer patienter med faldproblematikker, faldende funktionsniveau, forvirringstilstande, infektioner og uafklarede symptomer hos den ældre. Vi lægger stor vægt på, at holde fokus på patienternes akutte og aktuelle sygdomme samtidig med at vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang, så patienten ikke taber yderligere funktionsniveau under indlæggelsen. Vi ser samarbejdet med de pårørende, som en vigtig ressource for vores patienter. Der er tilknyttet et ambulatorie til vores afdeling.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper på afsnittet: sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonom, læger, lægesekretærer, diætister og logopæd. Ergo- og fysioterapeuterne har en integreret funktion i afsnittet, og deltager i mobiliseringen, ernæring og andre relevante områder ift. Patientens videre forløb. I dagtimerne på hverdage doserer og administrerer farmakonomen medicinen til patienterne. Det tværsektorielt samarbejde med primær sektor er også en stor del af vores hverdag.

Afsnittet arbejder kontinuerligt med at udvikle måden vi arbejder på, og nu er vi ved at se på vores struktur for ’stuegangen’. Vi har ikke stuegang i traditionel forstand, men afvikler stuegangen ved dialog mellem os, patienten og de pårørende.

Vi har fordelt faglige områder fx palliation og hygiejne til den enkelte relevante medarbejder, og vægter højt at man tilknyttes et område der har særlig interesse. Man er så ansvarlig for at holde sig ajour på området og vejlede og informere kollegaer.

Vi har et afsnit hvor ikke to dage er ens og hvor vi tager godt hånd om hinanden og vi holder humøret højt også når hverdagen er travl. Vi afholder intern undervisning en gang om ugen, og der er gode muligheder for bed side undervisning i relevante emner.

Vi tilbyder

  • Engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient.

  • Fælles intro undervisning i udvalgte emner.

  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have et højt fagligt niveau og en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er nøgleord.

  • En afdeling som er uddannelsessted for læger, sygeplejestuderende og SSA-elever og vejledning derfor er en naturlig del af det daglige arbejde.

  • Mentorordning og et planlagt struktureret introduktions forløb, der tilrettelægges endeligt efter dine behov.

  • Som en del af Medicinsk afdeling tilbydes du deltagelse i et fagligt udviklingstiltag som starter i 2020 for social- og sundhedsassistenter, hvor du får undervisning og vejledning samt mulighed for at demonstrere en række kliniske procedurer – vi kalder det Kompetencedage Skills Stations.

Din profil

  • Du er motiveret for at udføre sygepleje af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.

  • Du trives med at tilrettelægge og være ansvarlig for sygeplejen til svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb.

  • Du kan se værdierne i at arbejde tværfagligt til gavn for de geriatriske patienter, og evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde.

  • Du ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere, og kan prioritere og strukturere dine opgaver, så patienterne og pårørende oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge en stilling hos os, og har du lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Susanne Fischer Andersen på tlf.: 24 92 09 35.

Ansøgningsfrist: 30. september

Der vil løbende blive afholdt samtaler. 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Andersen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    006997
  • Quick-nr.
    370316
  • Indrykningsdato
    04-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Susanne Andersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    006997
  • Quick-nr.
    370316
  • Indrykningsdato
    04-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.