Region Sjælland

Region Sjælland

Ny Østergade 12, 4000 Roskilde

Psykolog til Forskningsenhed i Roskilde

 

 

Vi søger en psykolog til vores Forskningsenhed i Roskilde. Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.12.19.

Ansøgeren skal kunne indgå som seniorforsker (Principal Investigator) i forskningsprojektet Neurokognitive Markører ved Autisme Projektet ”NeuroMAP”. NeuroMAP har fokus på translationel forskning og et primært formål er at undersøge sammenhænge mellem de autistiske kernesymptomer og social adaptiv adfærd, intelligens, eksekutive funktioner, mentalisering, sansefølsomhed m.m. samt hjerneaktivitet målt med Elektroencefalografi (EEG) og hjernestruktur målt med magnetisk resonans billeddannelse (MRI). Projektet har været i gang siden primo 2018, og det er planen at inkludere minimum 50 patienter med en autismediagnose i alderen 7-14 år matchet med 100 kontroller. NeuroMAP ledes af Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri Region Sjælland i tæt samarbejde med Neurofysiologisk afdeling og Billeddiagnostisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland samt internationalt med samarbejdspartner associate professor, psykofysiolog Bob Oranje.

Stillingen indgår som forsker på halv tid og som klinisk arbejdende psykolog ved børnepsykiatrisk klinik i Roskilde.

Stillingen er tidsbegrænset med udløb 01.07.20.

 

Kompetencer

  • Du skal have gennemført forskningsuddannelse på niveau med ph.d. eller over

  • Betydelig forskningserfaring inden for kognitiv neurovidenskab og psykiatri herunder analyse af EEG og MRI

  • Erfaring som projektkoordinator på tværfaglige forskningsprojekter

  • Praksiserfaring med MR-skanning af forsøgspersoner

  • Vejledererfaring

    Børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring med udredning og behandling

  • Kognitiv testerfaring af børn og unge

  • Gerne psykoterapeutisk viden og erfaring

  • Robusthed

    Evne til konstruktivt og udviklende samarbejde

  • Evne til formidling

  • Kan bidrage med kompetent psykologfaglighed i det tværfaglige felt og i forhold til forskellige professionelle instanser

  • Gerne med specialist- eller supervisorgodkendelse i psykoterapi

 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Klinikken indgår i regionale forskningsprojekter og har forskere ansat.

Læs mere om klinikken her.

 

Arbejdsopgaver

  • Psykologen skal virke som forskningsleder på et stort neuropsykiatrisk projekt, hvor der er ansat 2 ph.d-studerende

  • Psykologen indgår i undersøgelses- og behandlingsopgaver sammen med den øvrige behandlergruppe

  • Vurdering og udredning som led i børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse herunder kliniske psykologiske undersøgelser

  • Individuelle samtaleforløb/psykoterapi, familiesamtaler og gruppeforløb

  • Behandlingsansvar for egne forløb

  • Kan indgå i gruppebehandling

  • Kan indgå i forældregrupper

  • Inddragelse i supervision samt undervisning i relation til fagligt niveau og erfaring

 
 
Løn- og ansættelsesvilkår
 
Løn i henhold til gældende overenskomst. 
Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
 
 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri 
 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Læs mere om afdelingen her.
 
Yderligere oplysninger
 
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen i klinikken ved overlæge Janne Walløe Vilmar eller specialpsykolog Stefan Lock Jensen på 5853 8100 eller ledende overlæge Jesper Pedersen på 5116 7999.
 
Ansøgning
 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
 
Ansøgningsfrist: 31.10.19
 
 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jeanette Pedersen
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007630
  • Quick-nr.
    383314
  • Indrykningsdato
    17-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jeanette Pedersen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007630
  • Quick-nr.
    383314
  • Indrykningsdato
    17-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog til uddannelsesstilling til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026