Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Går du med en leder gemt i maven? Afdelingssygeplejerske til geriatrisk afsnit/ambulatorium søger faglig partner, Nykøbing F. Sygehus

Vi har i afdelingsledelsen en klar vision for den fremtidige ledelse i Medicinsk afdeling. Vi ønsker at styrke afsnitsledelserne. Du vil som afdelingssygeplejerske komme til at danne makkerpar med en anden afdelingssygeplejerske, og sammen med de 2 specialeansvarlige overlæger for geriatri og stofskiftesygdomme, vil I være daglige ledere for sengeafsnittet og geriatrisk- og endokrinologisk ambulatorium.

Ser du potentiale i sådan en organisering, og ser du muligheder for at gøre den sygeplejefaglige ledelse endnu stærkere, så er stillingen som afdelingssygeplejerske hos os lige noget for dig!

Afsnit for geriatri og stofskiftesygdomme åbnede den 1. november 2019 dørene til et 5-døgns afsnit. Afsnittet er normeret til 15 senge, som er fordelt på endokrinologiske, geriatriske og intern medicinske patienter. Indlæggelsestiden vil for alle 3 patientkategorier være 3-5 dage, og formålet vil være at forebygge akutte genindlæggelser.

Ambulatorium for diabetes og stofskiftesygdomme blev fra den 1. januar 2019 en del af Steno Diabetes Center Sjælland, der er under opbygning og udvikling med mange spændende tiltag. Ambulatoriet varetager opgaver omkring diabetespatienter, stofskiftesygdomme og osteoporose. Der er tilknyttet 7 læger, 7 sygeplejersker, 3 diætister, 1 fodterapeut samt sekretærer.

Geriatrisk ambulatorium varetager svimmelheds-, fald- og hukommelsesudredning, TCI-patienter samt andre udredninger på geriatriske komplekse patienter med mange problemstillinger. I ambulatoriet er tilknyttet 2 læger og 3 sygeplejersker, sekretærer og 1 fysioterapeut.

Medicinsk afdeling: Vi kan brøste os af at være den største afdeling på Nykøbing F. Sygehus. Vi har i alt 146 senge fordelt på 6 sengeafsnit, som foruden geriatri og stofskiftesygdomme omfatter specialerne lungemedicin, kardiologi, gastroenterologi, nefrologi og apopleksi. Vi har en stor ambulant aktivitet inden for ovennævnte specialer både på Nykøbing F. Sygehus og på Nakskov Sundhedscenter, hvor vi også driver et medicinsk ambulatorium.

Vi har brug for dig, fordi du:

  • Har ledelseserfaring og lederuddannelse på diplomniveau

  • Har en synlig og tydelig ledelsesprofil

  • Har en drivkraft og et gå-på-mod der sammen med dit gode humør sår frø blandt dine medarbejdere og kollegaer

  • Er dygtig til at inspirere, motivere og igangsætte og formår at følge aftaler og beslutninger til dørs

  • Har gode kommunikationsevner og formår at skabe struktur og klare retningslinjer

  • Evner at arbejde selvstændigt, men også i tæt samspil med den nuværende afdelingssygeplejerske og de specialeansvarlige overlæger

  • Har evnen til at se potentialet i den enkelte medarbejder og medvirke til at bringe det i spil i forhold til afdelings samlede indsat og retning

  • Dit personlige engagement gør, at du yder dit bedste til gavn for vores patienter
     

    Fordi du er den du er, vil vi gerne tilbyde dig:

  • Positivt og kompetent personaleskab, der brænder for deres arbejde

  • Et spændende og udfordrende job, hvor arbejdsdagene aldrig er ens

  • Løbende kompetenceudvikling og lederudviklingssamtaler

  • En stilling med attraktive ledelsesmæssige muligheder, hvor vi forventer, at du sammen med dit ledelsesteam arbejder med fælles visioner for afsnittet

  • Et miljø præget af tæt og respektfuldt samarbejde på tværs af hele medicinsk afdeling


Yderligere oplysninger:

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 26. februar.

Har dette vakt yderligere spørgsmål om stillingen og/eller har du eventuelt lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Olsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008434
  • Quick-nr.
    387400
  • Indrykningsdato
    27-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Rikke Olsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008434
  • Quick-nr.
    387400
  • Indrykningsdato
    27-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.