Region Midtjylland

Intensiv

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Intensivsygeplejersker til Intensiv, Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers

Intensivsygeplejersker til Regionshospitalet Randers – bliv en del af et unikt fællesskab

Storken besøger på glædelig vis Randers de kommende måneder, og du har derfor nu mulighed for at blive en del af vores engagerede og dynamiske personalegruppe, hvor fokus er på kerneopgaven, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Vi søger 1-2 specialuddannede intensivsygeplejersker til faste stillinger samt 1 barselsvikar.
Stillingerne er ledige pr. 1. maj og 1. juni 2020 eller efter aftale. Timeantal er 30-37 timer om ugen i blandede vagter.

Intensivafsnittet er en del af Operation og Intensiv på Regionshospitalet Randers.
Afsnittet er et multidisciplinært Intensivafsnit med 7 behandlingspladser, og vi modtager patienter fra alle hospitalets specialer.

Vi har et tæt samarbejde med de øvrige afsnit under Operation og Intensiv i det daglige, og hjælper gerne hinanden på kryds og tværs. Opvågningsfunktionen varetages alle nætter i weekenden af en opvågningssygeplejerske på Intensiv.
 
Intensiv er et velfungerende afsnit. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel og et trygt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskellighed.  Læring og udvikling er en del af hverdagen og indgår naturligt i tilgangen til de mange komplekse opgaver omkring den intensiv patient. Vi deltager kontinuerligt i nationale og internationale multicenterstudier, ligesom hele Operation og Intensiv er en del af et forskningsprojekt vedrørende interkollegial læring.

Vi arbejder med tildelt patientpleje, vågne patienter i respirator, dagbøger, tidlig rehabilitering, hjemmebesøg mv, og er i vores spæde start omkring implementering af LISA, der skal understøtte den trakeostomerede patient i muligheden for at tale under respiratorbehandling.
Vi er uddannelsessted for kursister på specialuddannelsen i intensiv sygepleje, sygeplejestuderende på flere semestre, social- og sundhedsassistenter samt yngre læger.
Ønsker til vores kommende kollega:
  • har specialuddannelsen i intensiv sygepleje – hvis ikke, så forventes det, du er indstillet på at gennemføre den
  • fokus på inddragelse patient og pårørende omkring pleje, behandling og et sammenhængende patientforløb
  • empati og personligt overskud til at indgå i komplekse patientforløb
  • fagligt og teoretisk velfunderet. Har du særlige interesseområder hører vi gerne om det
  • stabil og fleksibel

Vi kan tilbyde:
  • introduktions- og oplæringsprogram ud fra dit behov og dine kompetencer
  • et afvekslende og udfordrende arbejde i et stærkt tværfagligt miljø med tid til den enkelte patient og dennes pårørende
  • mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • mulighed for indflydelse på egen vagtplan via systemet ”MinTid” ud fra et ønske om at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv 
  • arbejdsweekend hver 2. eller 3. weekend i henholdsvis 8 eller 12 timers vagter.
    Der må påregnes cirka 12-14 vagter over 6 uger 
  • sociale arrangementer i form af sommerfest, julefrokost, biografturer, haveturer mv. 
Har du spørgsmål til stillingerne, eller ønsker du at besøge os – evt. på en følgedag med, er du meget velkommen til at kontakt afdelingssygeplejerske Anisette Høgenhaven på tlf. : 78420481.
Referencepersoner
Vi vil bede dig angive 2 referencepersoner fra tidligere ansættelser, som vi efter aftale må kontakte.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.  
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest, ligesom der må påregnes 3 måneders prøvetid for ansøgere uden forudgående ansættelse i regionen.
 
Ansøgningsfrist samt afholdelse af samtaler
Ansøgning og cv sendes elektronisk senest den 25. marts 2020.
Samtaler afholdes om formiddagen den 30. marts 2020.






















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Anisette Høgenhaven
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21597
  • Quick-nr.
    388256
  • Indrykningsdato
    11-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Anisette Høgenhaven
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21597
  • Quick-nr.
    388256
  • Indrykningsdato
    11-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.