Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Bioanalytiker Specialist, Klinisk Biokemisk Afdeling Roskilde Sjællands Universitetshospital,

 

Klinisk Biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, søger en bioanalytiker til en specialist stilling i det præanalytiske område pr. 1. maj 2020 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid og vagtfri. I specialiststillingen deltages i rutinedrift, efter behov.

Klinisk Biokemisk afdeling Sjællands Universitetshospital, består af 2 store laboratorier på 2 matrikler: 1 på Roskilde Sygehus og 1 på Køge Sygehus.

Som specialist bliver dine overordnede ansvarsområder præanalyse og prøvetagning. Dette område indeholder; prøvemodtagelse- og forsendelse, rørpost system, centrifuger, køle- og fryseskabe incl. temperaturovervågning af disse, samt varebestilling.
Som specialist er du en del af den faglige drift af de nævnte områder i tæt samarbejde med kemiker, afdelingsbioanalytikere og superbrugere. Du er en del af et specialistteam på matriklen, men vil også få et tæt samarbejde med specialist på Køge matriklen.

Specialiststillingen omfatter desuden samarbejde omkring prioritering af de daglige driftsopgaver, med fokus på afsnittets samlede behov, samt fokus på kompetenceudvikling og udvikling indenfor eget ansvarsområde.

Vi er en moderne og velfungerende afdeling, med en travl og spændende hverdag. Vi er ca. 90 engagerede medarbejdere med høj faglighed og godt humør, og vi har fokus på kerneopgaven og hinanden.
Vi har endvidere fokus på kompetenceudvikling og lægger stor vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vores aktiviteter, løbende udvikling og organisering læner sig op af Sjællands Universitetshospitals delstrategier:

  • Vores opgave – sammen om patienten

  • Vores arbejdsglæde – sammen skaber vi den bedste arbejdsplads

  • Vores forandring – sammen om fornyelse

  • Vores faglighed – sammen bliver vi de bedste

 

Vi søger en medarbejder, som

Er uddannet/har autorisation som bioanalytiker

Har minimum 2 års erfaring inden for faget

Er fagligt velfunderet

Er omhyggelig og kvalitetsbevidst

Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt

Er serviceminded og har interesse i patienten og samarbejdet med de kliniske afdelinger

Har gode skriftlige- og mundtlige kommunikations evner

Er udviklingsorienteret og ser nye initiativer som spændende udfordringer

Kan organisere, planlægge og prioritere egne opgaver

Ansøgningsfrist

Den 16. marts 2020 kl. 8:00

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser

Samtaler

Forventes afholdt den 23. og 24. marts.

Lønindplacering: I henhold til gældende overenskomst på løntrin 8 samt ydelse af årligt tillæg på 10.882 kr (2018 niveau).

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte

Afdelingsbioanalytiker Barbara Obenhaupt på tlf. 23 32 89 08

Afdelingsbioanalytiker Agnete Kühle på tlf. 23 32 94 44

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Agnete Kühle
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008658
  • Quick-nr.
    388411
  • Indrykningsdato
    14-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Agnete Kühle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008658
  • Quick-nr.
    388411
  • Indrykningsdato
    14-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.