Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Afdelingsledelsessekretær til Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Vil du prøve kræfter med et alsidigt job med mange forskellige typer opgaver – inkl. modtagelse af patienter i vores ambulatorium? Vi leder efter en positiv, mødestabil og fagligt stærk person med relevant sundhedsfaglig kontoruddannelse.
Om jobbet
I samarbejde med vores anden afdelingsledelsessekretær skal du sekretariatsbetjene afdelingsledelsen i Klinisk Biokemisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge og ledende bioanalytiker, og du kommer til at sidde i forkontoret til deres kontorer sammen med vores anden afdelingsledelsessekretær. Indimellem kommer du også til at hjælpe til i vores ambulatorium, hvor du skal modtage patienter, der kommer for at få taget blodprøver og EKG.
Dine opgaver kommer til at spænde bredt og inkludere eksempelvis:
- Referatskrivning efter MED-, ledergruppe- og stabsmøder
- Udarbejdelse af lægernes vagtskema
- Ajourføring af infoskærm i kaffestuen
- Administration af årshjul for afdelingens møder
- Klargøring til arrangementer (fx jubilæer og personalemøder)
- Pasning af telefonen for tidsbestilling
- Modtagelse af patienter i ambulatoriet
Der vil være masser af forefaldende ad hoc-opgaver, og ikke to dage bliver ens.
Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse som fx lægesekretær. Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til LABKA, erfaring med patientmodtagelse og solid erfaring med SAP, WebReq, Skype, SharePoint og Office-pakken (særligt Word, Outlook og PowerPoint).
Det er desuden vigtigt, at du er venlig og imødekommende, og vi lægger vægt på, at du…
… bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø.
… er indstillet på at tage en tørn, når vi har travlt.
… har gode formuleringsevner – også på engelsk, da der vil forekomme oversættelsesopgaver.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger og varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord. Afdelingen udfører blodprøvetagning og EKG-optagelser i Akutafdelingen, i ambulatorierne og på sengeafdelingerne på Nordsjællands Hospital (i Hillerød og Frederikssund) samt i Sundhedshuset i Helsingør. Derudover kører vores bioanalytikere ud til patienter i eget hjem og på plejehjem. Desuden betjener Klinisk Biokemisk Afdeling praksissektoren i hele Nordsjælland, og vi huser CEK, som er Region Hovedstadens centrale enhed for kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet. Samlet har vi over 1 mio. patientkontakter og udfører mere end 12 mio. analyser om året. Vi er ca. 190 medarbejdere.
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi
Nordsjællands Hospital har en høj patienttilfredshed. Det er vi stolte af, og vi sætter en ære i at opretholde den tillid og tilfredshed, som patienterne har til os. Vores overordnede mål er, at vi vil være patienternes hospital – først og fremmest.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi forestiller os tiltrædelse 1. maj 2020.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter HK-overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Bettina Friis Olsen, bettina.friis.olsen.01@regionh.dk / 23 74 69 39.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 31. marts 2020, og vi holder samtaler løbende.
Send din ansøgning, CV samt relevante dokumenter online via linket her på siden.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Bettina Friis Olsen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223694 - Quick-nr.
389768 - Indrykningsdato
17-03-2020 -
Ansøgningsfrist
31-03-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Bettina Friis Olsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223694 - Quick-nr.
389768 - Indrykningsdato
17-03-2020 -
Ansøgningsfrist
31-03-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet - Glostrup
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Skarp hjerne, varm personlighed - lungemedicinsk ambulatorium søger dig!
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær? Så se her!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Teamkoordinator og sekretær til Afdeling for Kæbekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
13-05-2025 -
Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025