Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær? Så se her!
Vi leder efter en ny SAK/lægesekretær til en fuldtidsstilling i vores afsnit for større børn B294, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, på matriklen Det Ambulante Hus.
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret – og er du uddannet lægesekretærer eller sundhedsadministrativ koordinator? Så har vi den helt rette stilling til dig lige nu!
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.
I afsnit B294 kommer børn i alderen 8-14 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i den unges hjemkommune eller i Psykologisk Pædagogisk Rådgivningsregi (PPR). I afsnittet varetages også regionsfunktion, for børne der er udviklingshæmmede og tillige har en kompliceret børnepsykiatrisk problemstilling.
Sekretærteamet i afsnit B294 består af 6 sekretærer, hvor en kollega netop er stoppet, så I vil være et team på 7 faste sekretærer. Derudover har vi på matriklen også en sekretær med flyverfunktion, som dækker ind på afsnittene ved ferie og fravær. Sammen med dine sekretærkolleger i teamet, vil du få en meget vigtig rolle i patientens forløb.
Arbejdet består i alt fra reception, telefonkontakt, booking og ombooking, sende og indhente materiale til brug for udredning og behandling, samt alle de andre kerneopgaver man har som SAK/lægesekretær med arbejde i Sundhedsplatformen.
Vi arbejder med 4 ugers rulleplan, hvor vi ruller på funktioner og på pladser, og har 1-2 hjemmearbejdsdage stort set hver uge.
I Det Ambulante Hus er vi i alt 4 afsnit, med 26 sekretærkolleger, fordelt på de forskellige afsnit. I afsnit B294 er der et behandlerteam bestående af sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og læger, som du kommer til at have et tæt samarbejde med. Læs mere om afsnittet og se en video af hvordan der ser ud ved at klikke her.
Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnene, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen når de ringer og har brug for informationer.
Det er dit smil og din venlighed, de møder når de træder ind på vores matrikel, og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer, der gør at forløbene ikke strander.
Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At booke og koordinere patientsamtaler med afsæt i vores arbejdslister i Sundhedsplatformen
- At varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb
- At besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion
- At samarbejde tæt med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
- At betjene afsnittets mini-reception og hovedreception ved ferie og fravær
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Du kender arbejdet i Sundhedsplatformen – og det er en fordel, at du har et bredt og solidt kendskab til opgaverne, arbejdslister og rapporter
- Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
- Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn, unge og familier fungerer godt
- Du er mødestabil og ansvarsfuld
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 90 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer/sundhedsadministrative ledere tilknyttet hver deres matrikel samt en administrationschef med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter d. 1. august 2025 – kan du starte før er dette også en mulighed – men du skal gerne have afholdt din sommerferie inden start. Stillingen er på fuldtid, og din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet mandag-fredag kl. 07.30 til 15.30.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ansøgningsprocedure
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 25. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 2. juni 2025 i tidsrummet kl. 9-13. Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær / sundhedsadministrative leder Ditte Stokholm på mail: ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk eller på telefon: 21 70 41 93.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, blandt andet en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside ved at klikke her.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ditte Ankjær Stokholm - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
262283 - Quick-nr.
476325 - Indrykningsdato
05-05-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Ditte Ankjær Stokholm - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
262283 - Quick-nr.
476325 - Indrykningsdato
05-05-2025 -
Ansøgningsfrist
25-05-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sekretær til Hjerte- og Lungetransplantationens ambulatorium på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med mulighed for tovholderfunkton søges til Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025 -
Sundhedsadministrativ kollega søges til vores ambulatorium for større børn, Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUC), Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
LægesekretærOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Brænder du for at gøre en forskel – for patienterne og dine kolleger?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
12-06-2025Ansøgningsfrist
30-06-2025 -
Du kunne godt blive vores nye kollega
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
11-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025