Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læge til Aasiaat

Brænder du for at bruge dine faglige kompetencer på både større og mindre sygehuse?

 

Så tilbyder vi lige nu en interessant stilling, hvor der både er mulighed for ansættelse på Regionssygehuset i Aasiaat og udstationering på vores mindre sundhedscentre i Qasigiannguit eller Qeqertarsuaq. Her venter spændende udfordringer og oplevelser, som både styrker din faglige og menneskelige kompetencer.

 

På sygehuset i Aasiaat er vi fem læger som kommunikerer og samarbejder dagligt. Her er du altså tæt på dine kollegaer med gode muligheder for lægefaglig sparring. På sundhedscentret vil du være ene læge, men indgå i et velfungerende og tæt samarbejde med det øvrige sundhedspersonale. Ligeledes har du altid mulighed for sparring med dine lægekollegaer via telefon, ligesom kritiske patienter vil blive transporteret til Aasiaat.

Du vil dog altid starte ansættelsen i Aasiaat, således at du kender arbejdsgangene.

 

Jobbet

  • Du arbejder primært med almen medicin i ambulatoriet – her er adgang til laboratorium og røntgen
  • Du kan forvente indlæggelse og behandling af et bredt spektrum af sygdomme inden for de rammer og muligheder, der er forsvarlige på stedet. En del patienter bliver sendt videre til DIH.

Vi forventer ikke, at du har kirurgiske kompetencer, idet der er meget lille kirurgisk aktivitet. Små indgreb – primært kirurgiske aborter  foretages, men det er ikke et krav til dig.

  • Der foregår ikke fødsler i regionen.

 

Kvalifikationer

  • Fagligt dygtig indenfor almen medicin eller et andet bredt speciale, men du behøver ikke at være færdig som speciallæge.
  • Gerne nogle års erfaring som læge i Danmark
  • Kendskab til Grønland er en fordel, men intet krav. Du vil blive grundigt introduceret også til grønlandsk kultur.

 

Hvem er du?

  • Pragmatisk og struktureret i din opgaveløsning
  • Samarbejdende og gode kommunikative evner, fx skal du arbejde en del med tolk.
  • Fleksibel, engageret og handlekraftig (men vi arbejder som et team).

 

Hvem er vi?

Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier. Du bliver del af et regionssygehus og muligvis også et sundhedscenter. Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige og passionerede kollegaer, som har fokus på det gode patientforløb og som får ting til at lykkedes. Du vil få et godt samarbejde med det lokale personale samt sparring både med lokale kollegaer, men også med specialisterne på DIH.

 

Region Disko

Aasiaat er den største by i region Disko med ca. 3100 indbyggere. Herudover er byerne Qasigiannguit med ca. 1050 indbyggere og Qeqertarsuaq med ca. 850 indbyggere samt 7 bygder. Om sommeren vil du opleve midnatssolen, ligesom du kan vandre, se hvaler, isbjerge og fiske. I vintermånederne kan du opleve nordlyset, køre hundeslæde, og vandre i det snefyldte landskab.

 

Tiltrædelse: 1. august eller efter aftale.

Vi tilbyder både stillingen som fastansættelse eller som vikariat af minimum tre måneders varighed.  

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Den Danske Lægeforening.

 

Læge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Ansøgningsfrist: 16. juli 2020

 

Kontakt

 

Yderligere Information om stillingen fås hos ledende regionslæge Niels Steen på tlf. (+299) 582725 eller på e-mail: nist@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Ansøgningsfrist: 16. juli 2020

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    393541
  • Indrykningsdato
    25-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Quick-nr.
    393541
  • Indrykningsdato
    25-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.