Overlæge til ældrepsykiatrisk afsnit SL6, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Vi søger en overlæge til ældrepsykiatriens senge afsnit SL6, Psykiatrien Vest
Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb?
Vi har et sengeafsnit for ældre, med 17 senge. Vil du sammen med os være med til at sikre udvikling indenfor området?
Vi lægger vægt på en kultur præget af dialog og respekt.
Vi arbejder med udviklingen af en recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.
Du skal
- Have lyst til at være med til at fortsat at udvikle afsnittet
- Være faglig dygtig, engageret
- Have lyst til at dele ud af din viden
- Vægte samarbejde og patientinddragelse
- Have lyst til at undervise
- Kunne skabe engagement og arbejdsglæde
- Have lyst til at initiere faglig udvikling
Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, A/P og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse og attraktiv lønpakke efter konkret vurdering. Der er mulighed for busordning fra København til Slagelse Busordning
Kom gerne på besøg. Du er også meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos ledende overlæge Birgitte Welcher.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på overlægeoverenskomst 37 timer pr. uge –Til stillingen er der knyttet vagtforpligtelse. Samtaler forventes afholdt i uge 32.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Birgitte Welcher - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
009626 - Quick-nr.
393653 - Indrykningsdato
29-06-2020 -
Ansøgningsfrist
13-07-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×