Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ambulatoriesygeplejerske - med hjertet først, til spændende stilling i Afdeling for Hjertesygdomme, ambulatoriet Aabenraa

Hjertesygdomme – ambulatoriet, Aabenraa har en ledig sygeplejerskestilling pr. 1. oktober 2020 (eller efter aftale) på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er primært på hverdage mellem 07.30-15.30, derudover senvagter 10.00-18.00, og weekendvagt hver 4. weekend på afdelingens sengeafsnit.

I ambulatoriet

Du bliver en del af et team, hvor du først vil blive oplært til opgaver i teamet, og hvor du sammen med gruppen af speciallæger og andre sygeplejersker, vil skulle varetage opgaverne til patienter med hjertesygdomme. Hvilket team du skal indgå i vurderes ud fra dine interesser, erfaring og afdelingens behov. Du vil efter oplæring kunne varetage selvstændige konsultationer med patienter og pårørende.
 
Vi tilbyder

  • En individuel tilpasset og grundig introduktion til arbejdet, både i ambulatoriet og i sengeafsnit i forhold til weekendvagter, hvor du min. den første måned er uden for normeringen 
  • Oplæring i det hjertemedicinske speciale og individuel kompetenceudviklingsplan med evalueringssamtaler med leder og introduktionssygeplejerske, Buddy-ordning og årlig MUS
  • En spændende hverdag i et speciale med høj faglighed, mange samarbejdspartnere og en ledelse tæt på selvom vi dækker flere matrikler
  • Et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde i engagerede og motiverede teams, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Et team med erfarne kolleger og god tværfaglig sparring, hvor kollegaskabet er i højsæde, og hvor du har mulighed for indflydelse på sygeplejen
  • Et udfordrende job med masser af patientkontakt og delegeret ansvar i opgaverne
  • En hverdag, hvor du selv har indflydelse på planlægningen

Vi søger en god og stabil kollega, der:

  • Brænder for dit fag og din sygepleje – du vil være i front med din faglige udvikling
  • Med menneskelig tilgang sætter patient og pårørende først iht. Sygehusets vision
    ”Din   tilfredshed – Vores stolthed” 
  • Har erfaring fra det hjertemedicinske speciale, herunder kendskab til ambulant funktion eller arbejdet med den ældre kroniske patient og dennes kompleksitet
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også være indstillet på supervision/vejledning til og fra kolleger
  • Kan lide at være en del af en hverdag med forandringer og omstillinger - og går ikke af vejen for en ekstra indsats når det kræves
  • Tager initiativ til og har en positiv og åben tilgang til udvikling af hjertemedicinske patientforløb og sygeplejefaget
  • Kan håndtere en omskiftelig hverdag med højt patient flow, korte udredningsforløb og længerevarende konsultationsforløb
  • Har gå-på-mod, godt humør og lyst til at indgå i tværfagligt teamsamarbejde

Hvem er vi?

Afdeling for Hjertesygdomme består af et sengeafsnit med 20 sengepladser og et ambulatorium med en omfattende ambulatorievirksomhed med bl.a. speciallæge- og sygeplejekonsultationer samt invasive indgreb, såsom KAG undersøgelser og Pacemaker implantation. Derudover er der et dagshospital, hvor der bl.a. modtages patienter med obs. DVT.

Vi varetager udredningen, observationer og behandling af alle typer kardiologiske patienter. Fokusområdet er patient-/pårørende inddragelse, det sammenhængende patientforløb og teamtanken. Patienterne i sengeafsnittet indlægges fra FAM (Fælles Akut Modtagelse) eller overflyttes fra OUH. Få patienter indlægges direkte fra ambulatoriet.

Vi har også et ambulatorium i Sønderborg, som dagligt bemandes af 1-2 speciallæger, 5 sygeplejersker og 4 sekretærer. Derudover har vi også en mindre ambulant aktivitet på Tønder Sygehus.

Læs mere om afdelingen: http://www.sygehussonderjylland.dk/wm404809

Hvad vil vi?

Afdeling for Hjertesygdomme består af en tværfaglig personalegruppe med et stort engagement og ekspertise, hvor du får rig mulighed for at udvikle specifikke kompetencer inden for det kardiologiske speciale.  Vi kan tilbyde dig en stilling i et inspirerende og indholdsrigt miljø med et højt fagligt niveau, hvor der arbejdes i tværprofessionelle teams, der tager udgangspunkt i patientens individuelle behov.  

Afdelingens ansatte arbejder på tværs i hele afdelingen, dvs. man arbejder både med indlagte og ambulante patienter – fordi vores patienter skal møde vores eksperter uanset hvor de befinder sig i deres udrednings-/behandlingsforløb.

Specialiseringen i teams gør til gengæld, at ansatte har mulighed for at fordybe sig i udvalgte interesseområder i det kardiologiske felt.

I 2020/2021 står sengeafsnittet over for en ombygning, da alle de akutte kardiologiske patienter fra optageområdet pr. 01.05.20 indlægges på Aabenraa Sygehus, og skal have enestue hvilket har betydet et øget antal sengepladser og behov for personale med kardiologiske kompetencer. Ambulatoriet vil også blive udvidet og få flere opgaver i et område af sengeafsnittet.

Løn- og ansættelsesforhold:
Aflønningen finder sted i henhold til overenskomst mellem Regionernes Takstnævn og Sundhedskartellet og er omfattet af aftale om lokal løndannelse.

Ansøgning:

Du skal være meget velkommen til at få yderlig oplysning ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lone Boysen Lauritzen tlf. 29107565

Ansøgningen modtages elektronisk via linket i denne annonce.
 

Ansøgningsfrist: 16. august 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. august 2020

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lone Boysen Lauritzen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211597
  • Quick-nr.
    393725
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lone Boysen Lauritzen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211597
  • Quick-nr.
    393725
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.