Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte

Steno Diabetes Center Copenhagen søger sygeplejerske


Vil du være med til at udvikle et diabetescenter i verdensklasse og interesserer du dig for øjenspecialet? Så er du måske vores nye kollega i øjenklinikken?
 

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en sygeplejerske til øjenklinikken til en tidsbegrænset stilling på 12 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 ugentligt og ønskes besat pr. 1. november 2020.

 

Patientbehandlingen

SDCC er et at få centre globalt, som kun fokuserer på diabetes, og som har forskning, uddannelse og sundhedsfremme tæt forbundet med patientbehandlingen. Vi har 9500 personer med diabetes tilknyttet vores center. Patientbehandlingen er ambulant og omfatter behandling af alle typer af diabetes og øjenklinikken udgør sammen med fodklinik og ernæringsenhed vores specialteams. Herudover omfatter SDCC insulinpumpeklinik, laboratorium og rum for klinisk fysiologi.

 

Et nyt og spændende hus til os er under opførsel på Herlev Hospitals matrikel, og vi forventer at tage imod de første personer med diabetes 1.april 2021.

 

Øjenklinikken er en travl og højt specialiseret klinik, som fotograferer ca. 200 personer med diabetes hver uge.  Vi er et velfungerende team på 7 øjensygeplejersker, heraf er 5 specialuddannede. Arbejdet er meget selvstændigt og på højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig sparring og udvikling.


Vi kan tilbyde

Du bliver oplært til at varetage selvstændige øjenkonsultationer, hvor information om den enkeltes persons øjenstatus, vil blive en del af dine kompetencer. Du vil opnå en stor sikkerhed i at give en foreløbig vurdering af den diabetiske øjenstatus, så du kan yde sygepleje og omsorg på et højt plan og udvise forståelse for det psykiske aspekt indenfor arbejdet med personer med diabetes.


Du vil i jobbet få en specialviden om diabetisk øjensygdom og du bliver en del en lille specialistteam, men også en del af en større medarbejderstab.  

 

 Kvalifikationer

Det er meget vigtigt for os, at vi får en kollega, der udviser interesse for diabetes, øjenfaget og subspecialet diabetisk øjensygdom. Det vil naturligvis være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til øjenspecialet og eventuelt kendskab til fundus fotografering.  Teamet af øjensygeplejersker rummer både specialiseret kompetencer og lang erfaring hvorfor det ikke en hindring hvis du kun har få års erfaring som sygeplejerske

Vi ønsker at du

 

  • Har et stort gå-på-mod, er engageret, fleksibel og har teknisk flair.
  • Har lyst til at lære og har let ved at tilegne dig ny viden.
  • Kan se dig selv indgå i et lille team, hvor det udover at være teamplayer samtidig kræver, at du er god til at arbejde selvstændigt.
  • Har blik for patientens behov i en travl hverdag.
  • Har et åbent sind, er ærlig og har humoristisk sans.

 

SDCC kan tilbyde en grundig introduktion til området og til væsentlige samarbejdspartnere.

Sygeplejerskerne i øjenklinikken referer sygeplejefagligt til afdelingssygeplejersken i øjenklinikken.  Funktionen varetages i tæt samarbejde med vores dygtige øjensygeplejersker og øjenlæger på området.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst med DSR og Danske Regioner.
Stillingen er på 37 ugentligt – mandag – fredag i klinikkens åbningstid. Stillingen er vagt og weekendfri. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse.
 

Yderligere oplysning om stillingen:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marianne Valerius på telefon: 30 91 34 30.

 

Ansøgning:

Send din ansøgning online via linket sammen med CV og dokumentation for uddannelse senest 14-9-2020

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38/39.

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 


 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Lene Hovmand
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226273
  • Quick-nr.
    395887
  • Indrykningsdato
    28-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Lene Hovmand
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226273
  • Quick-nr.
    395887
  • Indrykningsdato
    28-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Team for Selvskade søger en barselsvikar, BUC – sygeplejerske eller pædagog

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
07-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Projektmedarbejder til Klinisk forsøgsenhed – 1-årig stilling

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025