Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du serviceminded, og kan du lide at arbejde selvstændigt med særligt ansvar for vores Vente/Velkomst skranke i Hjertemedicinsk Afdeling, så hører vi meget gerne fra dig

Vi søger hurtigst muligt en uddannet lægesekretær til en fast stilling. Stillingen er på 37 timer pr. uge - timetallet kan forhandles efter ønske.

Vi søger en kollega, der har lyst til at være frontfigur i vores Vente/velkomstskranke, hvor patienter, pårørende og andre modtages.  Du er, med din funktion, i høj grad med til at understøtte det gode patientforløb under konceptet Ventet og velkommen. Din vigtigste opgave er at sørge for, at patienter og pårørende oplever, at de bliver set og hørt og føler sig velkomne.

Vi søger en medarbejder som:

  • Er uddannet lægesekretær, gerne med erfaring fra sengeafsnit.
  • Arbejder professionelt – altid med patienten i centrum.
  • Har erfaring med SP og generel IT-forståelse.
  • Trives med at være frontfigur og være Kardiologisk afdelings ansigt udadtil.
  • Er positiv, ser muligheder i opgaveløsningen.
  • Kan lide at have mange bolde i luften ad gangen.
  • Er ansvarlig for at patienten føler sig ventet og velkommen.
  • Er empatisk, servicemindet og yderst imødekommende.
  • Er selvstændig og udviser initiativ til løsninger og udviklingsmuligheder for modtagelsen.
  • Trives med at arbejde selvstændigt, da der kun sidder en sekretær i skranken.
     

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Ansvarlig for Vente/velkomst skranken med alt, hvad det indebærer – både opgave- og miljømæssigt.
  • Modtage patienter til både indlæggelse og ambulante konsultationer.
  • Besvare telefonhenvendelser.
  • Behandle arbejdslister i SP.
  • Diverse administrative opgaver, blandt andet klargøring og scanning af journaler.
  • Vejlede og henvise patienter/pårørende til respektive afsnit.
  • Kørselsgodtgørelse og bestilling af transport.
  • Medansvarlig for koordinering af opgaver ved ferie, fravær mm.
     

Vi tilbyder dig:

  • Alsidigt arbejde – ikke to dage er ens!
  • Grundig oplæring i opgaverne.
  • Tæt samarbejde med relevante klinikafsnit og sekretærgrupper.
  • Kun dagvagter og kun på hverdage, mødetid 06.30.
  • Et selvstændigt, spændende og varierende arbejde på en rigtig god arbejdsplads.
  • Fast personaletilknytning til Daghospitalet (afsnit 3142 og 2144) med reference til afdelingssygeplejersken i Daghospitalet.

I Vente/velkomst skranken modtages patienter til forskellige afsnit i Hjertemedicinsk regi. Vores patienter har brug for højt specialiseret pleje og behandling inden for det kardiologiske område. Vores afdeling kendetegnes ved høj faglig kvalitet og er i konstant udvikling. Dagligdagen byder på mange tværfaglige kontakter, og vi har et rigtigt godt samarbejde afdelingerne imellem. Vi prioriterer fællesskabet, arbejdsmiljøet og den professionelle kommunikation højt og vi forventer, at du bidrager positivt og aktivt til dette.

Har du lyst til at være en del af vores personalegruppe og vil du være med til at gøre en positiv forskel, så send din ansøgning og cv til os via linket her på siden.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jane Færch på telefon 35455319, hvis du har spørgsmål eller ønsker at se Vente/velkomst modtagelsen.

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er torsdag d. 24. september 2020. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28/9 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Forhandles efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn, hvor der vil blive taget hensyn til din hidtidige optjente kvalifikationer.


Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jane Færch
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226659
  • Quick-nr.
    396861
  • Indrykningsdato
    15-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jane Færch
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226659
  • Quick-nr.
    396861
  • Indrykningsdato
    15-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.