Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her! Vi er på udkig efter en sekretær til vores ungeambulatorium i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød

Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret – og er du uddannet lægesekretærer eller sundhedsadministrativ koordinator? Så har vi den helt rette stilling til dig lige nu!

 

I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling af de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Da antallet af børn og unge, der har brug for udredning og behandling, desværre er stigende, sætter vi nu alle sejl ind for at komme i mål med såvel eksisterende, som nye forløb der skal startes op.

Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, hvor du skal varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgaver.

 

Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed de møder, når de træder ind på vores matrikel, og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer der gør, at forløbene ikke strander.

Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børn og unge.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Booke og koordinere patientsamtaler.
  • Varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb.
  • Besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion.
  • Samarbejde tæt med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven.
  • Samarbejde på tværs med de andre afsnit på Hillerød matriklen.

 

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • Du kender til arbejdet i Sundhedsplatformen og brænder for at arbejde i denne.
  • Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik.
  • Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn/unge samt forældre fungerer godt.
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld.

 

Om os - dine nærmeste kollegaer 
I BUC, Hillerød er vi 16 sekretærer inklusiv vores satellitfunktion på Bornholm. Vi er fordelt på 5 afsnit. Du vil få din faste gang på ungeafsnittet

Vi ledes af matrikelledende lægesekretær Anette Andersen, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit.

Vi er en del af Klinisk Sekretariat, som danner rammen om alle BUC’s sekretærer.

 

Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 80 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.

Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer tilknyttet hver deres matrikel samt en sekretariatsleder med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.

 

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. november 2025 – kan du starte før, er dette også en mulighed, men vi venter gerne på den helt rigtige kollega.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 15.30 på hverdage.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

 

Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest torsdag den 25. september 2025.

Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.

Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte matrikelledende lægesekretær Anette Andersen på tlf. 23 41 11 17

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Anette Andersen
    anette.andersen.07@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264275
  • Quick-nr.
    481198
  • Indrykningsdato
    11-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anette Andersen
    anette.andersen.07@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264275
  • Quick-nr.
    481198
  • Indrykningsdato
    11-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/SAK’er søges til stilling med hovedvægt på visitation men i rul omkring de øvrige arbejdsopgaver

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
09-09-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Teamkoordinatorer søges til Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
26-08-2025

Ansøgningsfrist
16-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i smukke omgivelser på Psykiatrisk Center Sct. Hans – så kig her

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
03-09-2025

Ansøgningsfrist
17-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for øjensygdomme - Rigshospitalet, funktion Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Lægesekretær

Opslået
03-09-2025

Ansøgningsfrist
28-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye SAK-vejleder og kollega i skadeambulatoriet på Herlev Hospital?

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
05-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025