Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup

Social- og sundhedsassistent til intensivt afsnit 19.1 på Psykiatrisk Center København, Gentofte

Brænder du også for intensiv psykiatri? Så har vi stillingen til dig.

Velkommen indenfor hos døgnafsnit 19.1
Afsnit 19.1 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 12 patienter med alle typer af psykiatriske diagnoser. I øjeblikket bor vi på Gentofte Matriklen, men vi skal i 2024 flytte til det nybyggede psykiatrihospital på Bispebjerg Hospital i nye og flotte rammer. Vi modtager patienter fra akutmodtagelsen i Bispebjerg og patienterne kan være frivilligt indlagt, have tvangsforanstaltninger af forskellig art, retslige foranstaltninger eller være indlagt som surrogatvaretægtsarrestanter. 

Vi har på afsnit 19.1 et kontinuerligt fokus på nedbringelse af tvang, patient- og pårørendeinddragelse, trivsel og arbejdsmiljø. Vi er langt i implementeringen af Safewards og i løbet af det næste år bliver alle medarbejdere desuden uddannet inden Kognitiv Adfærdsterapi.

Hvad skal du lave?
Du bliver sammen med en kollega fast kontaktperson for 2-3 patienter. 

Konkrete eksempler på arbejdsopgaver er:

  • Du står for at planlægge og udføre miljøterapeutiske aktiviteter med patienterne, herunder færdighedstræning og fysiske aktiviteter
  • Du er en del af husets akutte beredskab - både på eget afsnit og på øvrige afsnit på matriklen, og hvis du har lysten til det, kan du blive en del af vores interventionsteam.
  • Deltage aktivt i stuegang, netværksmøder og samarbejde med Distrikt/F-ACT
  • Pårørendesamarbejde.
  • Deltage aktivt i forbedringsarbejde på afsnittet.


I hverdagen har du et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske, kolleger, patienter, pårørende, øvrige afsnit, distrikt/FACT, kommunale samarbejdspartner, bostøtter m.m.

Hvad forventer vi af dig?
Du er selvfølgelig en fagligt dygtig SSA, og har du endnu ikke erfaring fra psykiatrien, står dine kommende kollegaer klar til at hjælpe dig med at blive klædt godt på til opgaven. 
Vi lægger vægt på, at du kan samarbejde med andre, at du er ansvarsfuld og mødestabil og at du ligesom os har lyst til at arbejde relationelt og recovery orienteret med nogle at de allermest sårbare og udsatte grupper i vores samfund. 

Derudover søger vi dig, der er: 

  • ansvarsfuld og mødestabil
  • evner både selvstændigt arbejde og samarbejde med andre – både mono- og tværfagligt
  • er god til at kommunikere og kan arbejde med IT/dokumentation

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du får fagligt dygtige, loyale og omsorgsfulde kollegaer og en nærværende og synlig ledelse. 

Godt arbejdsmiljø, hvor vi har en respektfuld omgangstone blandt personale, patienter og andre samarbejdspartnere.  

Udvikling til den enkelte. Du kommer på et introduktionsprogram ud fra dine behov og kompetencer og du får løbende supervision. Derudover kommer du på vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering & voldsforebyggelse. Vi sørger for kompetenceudvikling, der er tilpasset dine og vores ønsker. Du vil i den første tid af din ansættelse få tilbudt mentorordning med en mere erfaren kollega

Vi ved hvor vigtigt det er at arbejdsliv og privatliv hænger fornuftigt sammen.
Som SSA på 19.1 får du indflydelse på din vagtplan og du får en fast grundplan med arbejde med 3. weekend i 12-timers vagter. 

Om os
Vi er en del af Psykiatrisk Center København, men vi ligger på Gentofte matriklen. 
Vi er ca. 25 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykolog og læger. Derudover har afsnittet fast tilknyttet ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver som kommer flere gange ugentligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbeth Kristensen på 4010 1645 eller mail: lisbeth.kristensen@regionh.dk  

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Der er tale om en fast stilling som social- og sundhedsassistent på 37 timer ugentlig i skiftende vagter med ansættelses start den 1. november 2020 eller efter aftale.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Søg stillingen via link senest søndag den 11. oktober 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 42 & 43.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226768
  • Quick-nr.
    397147
  • Indrykningsdato
    21-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226768
  • Quick-nr.
    397147
  • Indrykningsdato
    21-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.