Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fysioterapeut til ortopædkirurgiske indlagte forløb på Bispebjerg Hospital

Brænder du for ortopædkirurgisk fysioterapi? Så har du chancen for at få foden indenfor nu!

Kort om stillingen
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer ugentligt, med funktion i ortopædkirurgisk gruppe fra den 1. januar 2021.

Jobfunktionen byder på masser af faglige udfordringer og ansvar, og du får rig lejlighed til at udvikle din faglighed. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet kl. 8.00-20.00 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend- og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt løntillæg til vagtordningen.

Hvem er vi? 
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, og er åbne for nytænkning. Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder samt afholdelse af journalclubs og workshops. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Kort om ortopædkirurgisk gruppe
Ortopædkirurgisk gruppe består af 23 fysioterapeuter og 1 fys.-medhjælper. Vi er fordelt i 4 teams, der dækker det ortopædkirurgiske speciales indlagte og specialiserede ambulante genoptræningsområde.

Vi hjælper hinanden på tværs af teams, så patienten får den mest optimale behandling og til rette tid. Vi vægter faglig sparring og viden, såvel som det sociale samspil højt.

Du får et bredt og tæt samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper om patientforløbene

Vi søger en fysioterapeut som:

  • kan behandle og genoptræne patienter i akutte traumeforløb og i elektive ortopædkirurgiske planlagte forløb
  • kan behandle og træne ortopædkirurgiske og idrætskirurgiske patienter i specialiserede ambulante genoptræningsforløb i begrænset omfang
  • tager selvstændigt ansvar for at bidrage til at højne teamets faglighed og tilstræber at gøre en forskel
  • er engageret og fleksibel.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med at arbejde med akutte traumeforløb og elektiv ortopædkirurgi samt nogen erfaring med ambulant ortopædkirurgisk genoptræning
  • trives med at arbejde i det ortopædkirurgiske speciale hvor der er korte patientforløb, arbejdstempoet er højt og der hele tiden skal træffes hurtige beslutninger
  • hurtigt kan omprioritere i løbet af arbejdsdagen og udvise fleksibilitet til at få dækket gruppens akutte, elektive og specialiserede ambulante områder på tværs af teams
  • deltager i udviklingsarbejde i forbindelse med test- og behandlingsprocedurer, træningsprogrammer, patientinformation samt mono- og tværfaglige instrukser og modelprogrammer
  • er medansvarlig for kirurgisk gruppes administrative arbejdsopgaver
  • varetager uddelegerede arbejdsopgaver fra afdelings- og udviklingsterapeut i samarbejde teamet
  • er medansvarlig for at organisere det daglige arbejde ved sygdom og fravær i samarbejde med ortopædkirurgisk gruppes teams.

Vi tilbyder:

  • en spændende hverdag på en arbejdsplads med muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • engagerede og gode kollegaer
  • en god atmosfære og et godt tværfagligt samarbejde
  • en ledelse der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Den er til besættelse den 1. januar 2021. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Birgitte Randeris på telefon 5153 9101, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx

Ansøgning
Ansøgning og cv med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.
 
Søg stillingerne via linket til højre senest tirsdag den 20. oktober 2020.
Vi forventer at afholde samtale torsdag d. 29. oktober 2020.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    226797
  • Quick-nr.
    397227
  • Indrykningsdato
    22-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    226797
  • Quick-nr.
    397227
  • Indrykningsdato
    22-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.