Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelingslæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er mindst en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse i løbet af foråret efter aftale.  

​Nordsjællands Hospital er et akut hospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 585 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 125 i Frederikssund. 
Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I starten af 2025 flytter hele hospitalet ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med 24 senge og en operationsgang med 24 stuer, således at alle operationsgange er samlet et sted.

Stillingen:

Du skal som speciallæge være fagligt inspirerende og initiativrig, samt være god til at samarbejde med alle faggrupper også på hospitalets øvrige afdelinger. Vi lægger meget vægt på velplanlagte patientforløb i samarbejde med de andre afdelinger på hospitalet. Du forventes endvidere at indgå i undervisningen af de yngre læger. Du indgår i afdelingens bagvagtslag i en ca. 8 skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er fire speciallæger/R1 i vagt. En på operationsgangen samt to på intensiv- og intermediær afsnittet. Endelig er der en speciallæge i vagt på Akutlægebil Nord, der kører fra Nordsjællands Hospital i døgndrift. I øvrigt er der også en reservelæge i tilstedeværelsesvagt primært på operationsgangen. 

En nærmere tilknytning til funktioner vil ske i dialog mellem afdelingen og speciallægen afhængigt af interesser og kvalifikationer. Vagterne vil for ca. 50 % vedkommende skulle afholdes på enten IMA/ITA eller OP. Grundet et generationsskifte i afdelingen er der mulighed for at få en del af arbejdet tilrettelagt inden for alle afdelingens områder: Anæstesi, intensiv/intermediær, smerte og lægebil. 

Du skal være med til at:

  • sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt andre afdelinger
  • bidrage til sammenhængende patientforløb i øvrige afsnit
  • bidrage til patientsikkerhedsarbejdet
  • understøtte afdelingens forskning ved at inkludere patienter etc.
  • deltage i undervisningen af de yngre læger

Om Anæstesiologisk Afdeling:

Afdelingen varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket primært dækker:
Anæstesi og operation samt sterilcentral: Ca. 17.500 anæstesier forventes i 2020 (Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gyn/Obs, ØNH og dagkirurgi). Anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konventering, botox, pvk og blodprøver til børn samt ECT-behandling i Psykiatrisk Center Nordsjælland. Udgående funktion på Frederikssund hver dag for en speciallæge i dagtiden. 
Perioperativ: Her håndteres såvel præ- som postanæstesiologiske patientforløb, afsnittet har 15 senge.
Intensiv/intermediær terapi: Et intensiv afsnit med 12 senge med selvstændigt behandlingsansvar med ca. 750 patientforløb om året. Afsnittet har udgående funktion i form af Mobilt Akut Team. Derudover har intermediær afsnit (IMA) 10 senge, der modtager patienter fra hospitalets øvrige specialer, men organisatorisk hører under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingen døgndækker IMA med en anæstesiolog hvis primære opgave er visitation af patienter til afsnittet og samtidig bidrager vi med anæstesiologisk kompetence ved akut behov.  
Præhospital terapi: Regionens ALB Nord er tilknyttet afdelingen i selvstændigt vagtlag, der dækker ca. 70% af vagterne der. Bilen ledes af Den Præhospitale Virksomhed.
Smerteenhed: Med fokus på akut postoperativ smertebehandling og kroniske non-maligne smerter.
Dagkirurgi: I dagkirurgien opereres på 3-4 stuer dagligt, der varetages ca. 3.000 indgreb årligt. Patientforløbene planlægges i nært samarbejde med de skærende specialer indenfor ortopædkirurgi, kirurgi og gynækologi. 

Afdelingens forskningsenhed ledes af professoren samt den forskningsansvarlige overlæge på ITA. Der er i øjeblikket tilknyttet 4 ph.d. studerende. Særlig prioriteret er klinisk forskning indenfor anæstesi/perioperativ terapi, herunder specielt regional anæstesi og luftvejshåndtering samt intensiv terapi, især sepsis/septisk shock og akut nyresvigt herunder biomarkører for akut nyresvigt. 

Endelig varetager afdelingen alle dele af den anæstesiologiske speciallægeuddannelse samt undervisning i klinisk anæstesi ved Københavns Universitet.

Medarbejderantallet er ca. 390, heraf 60 læger.

Der er som anført et vagtlag for yngre læger og fire døgndækkende speciallæge vagtlag inkl. ALB Nord, samt supplerende dagtjeneste i weekender for speciallæger. Der tilstræbes solidarisk vagtdeling. Der er gennemsnitlig 3-4 vagter om måneden inkl. fremmøde i en dagtid i weekenden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse i løbet af første halvår 2021 efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. Region Hovedstadens vejledning: ’Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’.

​Ansøgningsprocedure

Yderligere beskrivelse af stillingen, afdelingen og afdelingens struktur findes i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres i Sekretariatet, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 4829 7301 eller email anop@regionh.dk. Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Lars Steen Jacobsen, Anæstesiologisk på tlf. 4829 4200 eller email lars.steen.jakobsen@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober kl. 9.00. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 3. november 2020.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227175
  • Quick-nr.
    398127
  • Indrykningsdato
    07-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227175
  • Quick-nr.
    398127
  • Indrykningsdato
    07-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdelingslæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Afdelingslæge  |  Anæstesiologi

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025