Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Specialuddannet intensiv sygeplejerske til ITA/IMA, Slagelse Sygehus
Har du lyst til at arbejde i en intensiv afdeling, hvor uddannelse og udvikling er i fokus? Så se her!
Vi søger en intensiv uddannet sygeplejerske som brænder for det intensive speciale og som har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling.
Vi er en intensiv / intermediær afdeling (ITA / IMA), som arbejder ud fra en høj faglighed og med uddannelse og udvikling i fokus. Samtidig arbejder vi også målrettet med en god kultur, hvor vi respekterer hinanden og værner om det gode arbejdsmiljø.
I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Derfor ønsker vi på ITA / IMA at arbejde målrettet med vores faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at kunne give patienterne den bedst mulige pleje og behandling.
Vores afsnit er uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker i specialuddannelse samt læger i videreuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode og trygge rammer for et godt og trygt læringsmiljø.
Til at understøtte den faglige udvikling har vi to klinisk sygeplejespecialister ansat, som arbejder med sygeplejefaglig udvikling. Den ene har specifikt fokus på sygeplejersker under specialuddannelse, og denne anden har fokus rettet på udvikling af sygeplejefaglig klinisk praksis. Dette sker i et tæt samarbejde med afdelingens læger.
Som noget nyt har vi lige ansat en sygeplejerske, som skal samarbejde med lægegruppen omkring forskningsprojekter i afdelingen.
Vi søger nu en sygeplejerske mere til vores team og vi forestiller os:
-
At du har intensiv specialuddannelse
-
At du har lyst til at arbejde med den vågne respiratorpatient
-
At du har lyst til at være en del af en afdeling, som har fokus på uddannelse og udvikling.
-
At du vil deltage i specialistgrupper indenfor det område, som lige præcis har din interesse eller hvor du har særlige kompetencer. Det kan f.eks. være MAT, børn, dialyse, organdonation eller andre områder.
-
At du vil deltage i afdelingens vagter, som kan tilrettelægges med stor fleksibilitet, idet du har indflydelse på din egen vagtplan.
-
At du vil arbejde hver 2. weekend i 8-timers vagter eller hver 3. weekend i 12-timers vagter.
-
At du vil være en del af en kultur, hvor trivsel er i højsædet
Generelt om afsnittet:
Intensivafsnit på Slagelse er multidisciplinært som er et niveau 2 afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 6 intensive sengepladser og de 6 intermediære sengepladser.
På de intensive pladser kommer patienterne overvejende fra de medicinske og kirurgiske specialer og den hyppigste årsag er respiratorisk og cirkulatorisk svigt. På afsnittet har vi mulighed for noninvasiv og invasiv respirator behandling, kredsløbsunderstøttende behandling samt kontinuerlig dialyse. Intensivafsnittet har gennem de seneste år haft specielt fokus på andelen af vågne patienter i respirator mhp. reduktion af tid i respirator og indlæggelsestiden i intensivt regi. Det er således lykkedes vedvarende at varetage respirator behandlingen hos den vågne patient i >90% af tilfældene. Intensiv afsnit varetager endvidere MAT-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske, som støtter sygehusets andre afdelinger i plejen og behandlingen af den kritisk syge patient.
På de intermediære pladser behandles patienter med behov for behandling og/eller observation som ikke kan honoreres på et stationært sengeafsnit. F.eks. respirations understøttende behandling i form at større (stabilt) iltbehov, CPAP og NIV, observation og behandling af patienter med ketoacidose og sepsis samt patienter med behov for observation efter større abdominale kirurgiske indgreb. Afsnittet fungerer også som ”step down/step up” enhed for intensiv pladserne.
Anæstesilægerne er vores tætteste samarbejdspartnere. De går de daglige stuegange på patienterne, og derudover kommer de specialeansvarlige læger på daglige tilsyn, hvilket giver os muligheden for at skabe det bedst mulige patientforløb.
Medarbejdergruppen består af sygeplejersker med og uden specialuddannelse, 2 social- og sundhedsassistenter, 3 kliniske sygeplejespecialister og en vagtplanlægger.
Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Winnie Ahrenkiel på tlf. 40 22 38 57. Du er også meget velkommen til at komme på besøg, så du kan se afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved samtale vil vi gerne have samtykke til indhentelse af børneattest.
Samtaler forventes afholdt i uge 4.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Winnie Karløv - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
011359 - Quick-nr.
402991 - Indrykningsdato
13-01-2021 -
Ansøgningsfrist
26-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Winnie Karløv - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
011359 - Quick-nr.
402991 - Indrykningsdato
13-01-2021 -
Ansøgningsfrist
26-01-2021 (udløbet)