Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske til intensivt døgnafsnit C3 på Psykiatrisk Center Amager

Ligger din videre faglige udvikling i psykiatrien? Vil du udvikle dine kompetencer indenfor et felt, hvor vi prioriterer at have tid til vores primære opgave, vores patienter? Så skal du søge denne stilling!

C3 – et nyt intensivt døgnafsnit
Du bliver en del af et intensivt døgnafsnit med ny ledelse. Med andre ord, er der ikke meget ”sådan plejer vi at gøre”, og du får rig mulighed for at byde ind med dine gode ideer. 

C3 har 12 intensive sengepladser, og vi modtager alle patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling. Vi samarbejder tæt med de øvrige intensive afsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af – og får indflydelse på. 

Vi er både erfarne og nyuddannede kolleger med personer i plejen samt læger, psykologer, socialrådgivere, recovery-mentor, klinisk sygeplejespecialist og en afdelingssygeplejerske. Dertil har vi et aktivitetsteam, der består af en pædagog, fysioterapeut og ergoterapeut, som går på tværs af C3 og vores naboafsnit D1. 

Tidligere patienter har beskrevet deres indlæggelse hos os således:
”Man skal ikke være bange for at søge hjælp, den findes derude. Det kræver bare første skridt selv”.
”Tak for jeres måde at hjælpe mig, hver især. Med mine tanker, de negative samt positive.” 

Ikke to dage er ens
Du er typisk kontaktperson for 3-4 patienter. Nogle patientforløb er korte, andre er længere, og du kommer derfor til at møde patienter med meget forskellige psykiatriske behov. 

Som psykiatrisk sygeplejerske arbejder du med kognitiv miljøterapi og recovery. Derudover kommer du til at arbejde efter Safewards modellen, som understøtter høj faglighed og er nøglen til et godt og sundt arbejdsmiljø. 

Konkret vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte: 

  • Kontaktpersonfunktion og relationsopbygning
  • Observation og dokumentation af symptomer
  • Udarbejde patientplaner ud fra patientens tilstand, herunder anvende kognitiv adfærdsterapi og Safewards interventioner
  • Administrere medicin og dokumentere virkning/bivirkning

Vores forventninger til dig

Du er uddannet sygeplejerske, og det vigtigste er, at du har lyst til at lære og har gåpåmod – du får nemlig nogle dygtige og støttende kolleger, som altid står klar til at hjælpe dig.   

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • kan indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet
  • vil arbejde med faglige metoder til at nedbringe tvang, recovery-orientering og øvrige faglige udviklingsområder
  • vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne
  • kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer

Nyuddannede sygeplejersker, og sygeplejersker der er nye i psykiatrien, er også velkomne til at søge stillingen. Vi kan tilbyde et individuelt tilpasset introduktionsforløb i samråd med dig

Hør hvad dine kommende kolleger siger om at arbejde her:
”At arbejde på lukket intensivt afsnit giver mulighed for at arbejde indenfor alle sygeplejens virksomhedsområder. Du står tit i en akut situation, hvor du skal lede situationen, uddelegere roller, og sammen med lægen træffe hurtige beslutninger om akutmedicin. I psykiatrien får du brug for al din somatiske viden, samt det utroligt spændende kerneområde psykiatri” 

”Psykiatrien er i konstant udvikling, så er du en nysgerrig og innovativ sjæl, er psykiatrien noget for dig” 

”Et speciale hvor du i den grad har indflydelse på beslutninger og tilrettelæggelse af behandlingen.”

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

  • Uddannelse. Du får en uddannelse i bl.a. Safewards og i kognitiv miljøterapi. 
  • Du bliver klædt godt på til jobbet med støtte fra klinisk sygeplejespecialist og sygeplejerske med specialuddannelse. Du får en måneds introduktion med en mentor, som kender afsnittet. Din mentor vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og gode ideer til at komme godt i gang med sygeplejen.
  • Gode karrieremuligheder. Du lærer at behandle patienter med forskellige diagnoser, og vi vægter den somatiske pleje højt. Der vil være mulighed, på sigt, for videreuddannelse i Akutsygeplejerskeuddannelsen og Specialeuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

Se vores mange karrieremuligheder her.
 

Vi går glade og tilfredse hjem fra arbejde med følelsen af, at vi gør en forskel – selvom vi kan have haft travlt.

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske  Ella Guldbro Jósleivsdóttir på tlf.nr 20359453 eller mail ella.guldbro.josleivsdottir@regionh.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Der er tale om en fast stilling i blandede vagter fra den 01.03.21 eller efter aftale.

Vi indhenter altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. 

Søg stillingen via link på siden senest den 2. februar 2021 kl 12.00 
Samtaler afholdes løbende 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Ella Josleivsdottir
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229258
  • Quick-nr.
    403088
  • Indrykningsdato
    14-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Ella Josleivsdottir
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229258
  • Quick-nr.
    403088
  • Indrykningsdato
    14-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Akut kardiologi til Frederikssund Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder til barselsgangen

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger intensivsygeplejersker

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-04-2025

Ansøgningsfrist
13-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du nyuddannet sygeplejerske og brænder du for at yde sygepleje med høj faglig kvalitet? Vi har et trygt læringsmiljø hvor du indgår i et tre måneders mentorforløb

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025