Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Vagtplanlægger med interesse for både personale-og aktivitetsstyring til Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital
Vagtplanlægger søges til kompleks og udfordrende stilling i Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital.
Stillingen ønskes besat pr 1.marts 2021.
Vi søger en vagtplanlægger, der kan hjælpe afdelingsledelsen med bedre planlægning og styring af lægelige personaleressourcer. En dygtig vagtplanlægger har stor værdi for både patienter, personale og ledelse, da en veltilrettelagt vagtplan skaber mulighed for høj behandlingskvalitet og et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker derudover også at du arbejder med at sikre god overensstemmelse mellem aktivitet, kapacitet og personale ressourcer. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til afdelingsledelsen.
Jobbet består af tre hovedopgaver:
- Styre vagtplanlægning og -opfølgning for afdelingens kirurgiske og medicinske læger.
- Overvåge samt bidrage til overholdelse af fremmødeplaner, normperioder og afspadsering af konvertible særydelser for samtlige medarbejdergrupper.
- Hjælpe med at skabe sammenhæng mellem aktivitet, kapacitet og personaleressourcer på alle afsnit, operationsafsnit, endoskopienhed og ambulatorier.
Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital har patienter med både akutte og planlagte behandlinger og operationer knyttet til mave-tarmsystemet. Centeret har en omfattende aktivitet dækkende både det kirurgiske og gastromedicinske speciale og består af en kirurgisk modtagelse, tre ambulatorier, fire sengeafsnit, et operationsafsnit og endoskopiafsnit. Herudover indgår de medicinske læger i vagtfællesskaber med de øvrige medicinske afdelinger til at bemande den medicinske akutmodtagelse og medicinsk modtageafsnit. Abdominalcenter K har 340 normerede stillinger og er kendt for høj tilfredshed både blandt patienter og personale.
Arbejdsopgaver
Vi søger en engageret og teoretisk velfunderet vagtplanlægger, hvis arbejdsopgaver vil bestå i:
- Udarbejdelse og implementering af vagtplaner med fokus på at optimere fremmøde på lægesiden
- Daglig styring af personaleforbrug, herunder sikre normtider og ferieregnskaber
- Arbejde med fremmødeprofiler hvor der skal skabes sammenhæng mellem flow i aktiviteter og det antal medarbejdere, der er budget til
- Arbejde med planlagte arbejdstid (grundplaner) og den faktiske arbejdstid (arbejdstidsplan)
- Ressource- og kompetencestyring
- Arbejde med planlægningssystemet Hos-Info samt Silkeborg Data (Modul Tjenestetid og Fremmødeprofil)
- Bidrage til kapacitetsstyring på ambulatorier, endoskopien, OP og sengeafsnit
Kompetencer
Vi ønsker en kandidat med følgende faglige kompetencer:
- Indsigt i overenskomster og lokalaftaler for læger
- Forståelse for anvendelse af fremmødeplaner, grundplaner og arbejdstidsplaner
- Økonomisk indsigt omkring norm- og ferietimeopgørelse
- Erfaring med vagtplanlægning fra hospitalsafsnit
- IT-kyndig og fortrolig med Modul Tjenestetid og Silkeborg Løn
- Det er en fordel men ikke et krav, hvis man har erfaring med Hos-Info.
Af personlige kompetencer ser vi gerne at kandidaten:
- Er proaktiv
- Kommunikerer klart og entydigt både verbalt og skriftligt
- Arbejder selvstændigt og administrerer egne opgaver ift. tid/deadlines
- Sætter sig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften
- Er fleksibel
- Er imødekommen og samarbejdsvillig på alle niveauer
- Kan begå sig i sociale sammenhænge
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stilling kan fås ved at rette henvendelse til ledende overlæge Lars Tue Sørensen på telefon 20371844 eller mail lars.tue.soerensen@regionh.dk
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugentligt, men dette kan forhandles. Øvrige løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2021 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4
Ansøgningen sendes til:
Lars Tue Sørensen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
229265 - Quick-nr.
403102 - Indrykningsdato
14-01-2021 -
Ansøgningsfrist
25-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
229265 - Quick-nr.
403102 - Indrykningsdato
14-01-2021 -
Ansøgningsfrist
25-01-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Knivskarp uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til en 35-37 timers vagtfri stilling på Led- og Bindevævssygdomme, Frederiksberg Hospi-tal.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
LægesekretærOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
05-05-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til døgnafsnit med almenpsykiatrisk afsnit samt ældrepsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
LægesekretærOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Vi søger en sekretær til et af vores to senge-afsnit
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Ortopædkirur-gisk Ambulatorium per d. 01.07.25 (mulighed for at starte d. 01.06.25, hvis det ønskes)
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Sekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
08-05-2025