Vil du være med til at tegne fremtiden i en af landets største radiologiske afdelinger?
Overradiograf til Radiologisk Afdeling, Odense
Ambitionen
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Vi søger nu en overradiograf til Radiologisk Afdeling, Odense.
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde. Læs om centrale strategier og politikker på OUH her.
En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.
Om afdelingen
Radiologisk Afdeling, Odense, er en højt specialiseret, velfungerende afdeling, der sætter patienten først blandt andet gennem faglig kvalitet, forskning, innovation og effektiv drift. Vi er Region Syddanmarks universitetsafdeling i forhold til varetagelsen af alle højt specialiserede funktioner inden for alle radiologiens fagområder. Radiologisk Afdeling er en dynamisk organisation med højt aktivitetsniveau i klinik og forskning, mange interne og eksterne samarbejdspartnere og et budget på 195 mio. kr. Vi tilbyder en innovativ og ambitiøs afdeling, som vil være nationalt førende inden for både radiografien og radiologien. Du kan læse mere om jobbet og afdelingen nedenfor og i den uddybende stillingsbeskrivelse, der er udarbejdet til ansættelsen - Uddybende stillingsbeskrivelse
Om dig
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire personlige karakteristika, som vi mener, man skal besidde som leder hos os. Disse karakteristika er, at du:
- kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
- er bevidst om din ledelsesret og –pligt
- søger selvindsigt og er udviklingsorienteret
- er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Vi forestiller os herudover, at du er uddannet radiograf og vil trives i den fælles afdelingsledelse, som vi ser som basis for en velfungerende afdeling. Du har ledelseserfaring, evner at lede gennem andre ledere og har fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde ift. at understøtte hele patientens forløb. Det er også vigtigt, at du kommunikerer åbent og tydeligt på alle niveauer og kan understøtte forskning og uddannelse og implementere resultater i praksis. Vi er i front med innovation – fx af AI - og du må derfor meget gerne kunne udfordre gængse rutiner. Sidst men ikke mindst skal du have lederuddannelse på masterniveau eller lignende, eller have ønske om at erhverve det efter aftale.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via HR-manager. Ansøgningsfristen er den 25. februar 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. marts og 17. marts (eftermiddage) for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Lederforeningen i DSR. Tiltrædelse den 1. maj eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, og vi indhenter referencer efter aftale. Ansøger vil desuden få tid til at forberede en case op til første samtalerunde.
Der er følgende krav til ansøgningens udformning:
- Den skal indeholde en beskrivelse af din motivation for at søge jobbet
- Den skal indeholde dine bud på visioner og mål for afdelingen set hen over de næste 3 – 4 år.
- Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation og evt. efter- og videreuddannelse
Du er ventet og velkommen
Som ny overradiograf på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
- Ledende overlæge Ib Jensen, tlf. 20 24 27 01, mail : ib.erik.jensen@rsyd.dk.
- Lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen, tlf. 23 28 40 68, mail: bde@rsyd.dk
Mere om afdelingen
Vi lægger vægt på patienternes oplevelse af kvalitet og på at inddrage dem i egen udredning og behandling blandt andet via Den Syddanske Forbedringsmodel, som er regionens fælles ramme for optimering af patientforløb og arbejdsgange. Afdelingen rummer en række specialiserede radiologiske sektioner inden for hele palletten af radiologiens subspecialer. Hertil kommer afdelingens Forsknings- og Innovationsenhed, hvor der er et særligt fokus på det kliniske perspektiv i forskningen og implementering af forskningsresultater i en innovativ, klinisk praksis.
Afdelingen har også det overordnede ansvar for mammografi screeningen i Region Syddanmark, og her pågår aktuelt en implementering med overgang fra mobile enheder til faste screenings steder, samt en ny logistik for indkaldelser. Læs yderligere om os her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Lotte Petersen - Stillingstyper
Ledende radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
214297 - Quick-nr.
404410 - Indrykningsdato
05-02-2021 -
Ansøgningsfrist
25-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×