Klinisk Fysiologisk Afdeling, Glostrup søger en lægesekretær
Uddannet lægesekretær søges til Klinisk Fysiologisk Afdeling 37 timer per uge med mulighed for deltidsstilling. Kan du lide et afvekslende arbejde og have mange bolde i luften, så skal du søge stillingen her hos os. Stillingen er ledig fra den 1. maj 2021 eller snarest muligt.
I Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET – Glostrup laver vi mange forskellige undersøgelser – både fysiologiske og nuklearmedicinske.
Du sørger for at få patienterne booket til undersøgelserne, guider dem evt. igennem deres tvivlspørgsmål i forbindelse med undersøgelsen og hjælper gerne igen med returkørsel.
Vi tilbyder
- Afvekslende lægesekretærarbejde
- God og grundig oplæring i sekretariatsfunktionerne
- Mulighed for at se alle undersøgelserne fra start til slut
- Tværfagligt samarbejde med glade, dygtige og engagerede kollegaer
- 37 timers arbejdsuge med mulighed for deltid evt. en ugentlig fridag
Dine opgaver vil blandt andet være
- Patientbetjening i call-centeret samt på vores afbudsmail
- Modtagelse af patienten i receptionen
- Bookning via IMPAX og sende indkaldelsesbreve via DIPO
- Evt. skrivning af PET-svar efter lægediktat
- Arbejde i SP
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet lægesekretær
- Er glad, mødestabil og omhyggelig med sine arbejdsopgaver
- Er social og tager medansvar for afdelingens opgaver afvikles hensigtsmæssigt
- Gerne har kendskab til Agfa RIS PACS
- Gerne har kendskab til SP
Lidt om afdelingen
Vi er en serviceafdeling bestående af 1 lægesekretær (2 med dig), 12 bioanalytikere, 5 læger, 1 fysiker og 1 ingeniør. Med serviceafdeling menes der, at vi ikke er et ambulatorium der følger patienterne og deres forløb, men at vi undersøger patienterne via specifik henvisning fra ambulatorier/praktiserende læger, som selv efterfølgende modtager svaret og informerer patienten i den videre behandling.
Vi har fælles basisgruppemøder, personalemøder, undervisning og fælles temadage. Afdelingens åbningstid er mandag til torsdag 8-15.30 og fredag 8-15 og her ønskes fuld sekretærdækning.
Kun ansøgninger fra uddannede lægesekretærer vil komme i betragtning, men om du er kvinde eller mand, høj eller lav har ingen betydning for os!
Ønsker du at høre mere om stillingen eller har du lyst til at kigge forbi afdelingen, er du velkommen til at kontakte teamleder og lægesekretær Camilla Bendtzon via tlf. 38 63 23 42 eller mail: camilla.kuhre.vildrik.bendtzon@regionh.dk
Ansøgningsfrist mandag den 15. marts 2021 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted mandag den 22. marts 2021.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgning og CV sendes online via linket i opslaget.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Søg jobbet
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Camilla Kuhre Vildrik Bendtzon
camilla.kuhre.vildrik.bendtzon@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
230104 - Quick-nr.
405167 - Ansøgningsfrist
15-03-2021
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×