Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C

Oversygeplejerske til en af Danmarks største kræftafdelinger

Onkologisk Afdeling R, OUH – Odense Universitetshospital – på vej til Nyt OUH

Vores oversygeplejerske gennem mange år har valgt at gå på efterløn og derfor søger vi nu hendes efterfølger.

Vi ønsker en dynamisk og visionær oversygeplejerske, som kan stå i spidsen for en yderst velfungerende og attraktiv afdeling.

Nyt OUH – Patienternes Universitetshospital 

Den kommende oversygeplejerske kommer sammen med den ledende overlæge til at stå i spidsen for at udvikle og flytte afdelingens funktioner til Nyt OUH. Region Syddanmark er i fuld gang med at bygge Nyt OUH, og i 2023/2024 flytter det nuværende OUH til de nye omgivelser. Det forberedende arbejde er i fuld gang, og allerede nu afprøver vi nye arbejdsgange og tænker i forandrede organisationsstrukturer. Flytningen medfører i det hele taget mange nye muligheder for samarbejde, da vi i 2023/2024 samtidig flytter sammen med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Syddansk Universitet. Ambitionen er vidensdeling mellem Nyt OUH og universitetet.

Ledelsesopgaven

Som oversygeplejerske på Onkologisk Afdeling R, OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er kompetente til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, på tværs af afdelinger og sektorer, der både rummer den enkelte patients ønsker og universitetshospitalets høje faglighed. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.

Du vil komme til at stå i spidsen for en stor afdeling, hvor opgaverne løses af ca. 470 veluddannede og dedikerede medarbejdere, og hvor årsbudgettet er på ca. 500 mio. kr.

Oversygeplejersken og den ledende overlæge skal sammen fungere som et stærkt og effektivt ledelsesteam, der er synligt, skaber retning, sikrer høj faglighed og fortsat udvikling internt og eksternt. Forskningslederen i afdelingen indgår i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Opgaverne for oversygeplejersken er herudover at:

  • Udvikle og flytte afdelingens funktioner frem mod Nyt OUH
  • Sikre at afdelingen kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere inden for alle fagområder
  • Koordinere afdelingens arbejdstilrettelæggelse, herunder at tværfagligt samarbejde foregår fagligt kompetent og fleksibelt
  • Sikre en velfunderet styring af ressourcer og aktiviteter
  • I samarbejde med forskningslederen og forskere på afdelingen sikre innovativ klinisk og praksisnær klinisk forskning af høj kvalitet udført af alle personalegrupper
  • Sikre evidensbasering fra forskning til klinik
  • Sikre implementering af forskningsresultater som forbedrer patientforløb
  • Sikre fokus på uddannelse og vidensdeling på alle niveauer
  • Fastholde et sundt og motiverende arbejdsmiljø, og en god og involverende kommunikation mellem alle medarbejdere

Om afdelingen

På Onkologisk Afdeling R behandler vi patienter med kræftsygdomme, og vi modtager patienter fra hele Region Syddanmark. For nogle kræftsygdomme, der kræver højt specialiseret behandling, modtager vi patienter fra hele landet. 

Afdelingen er yderst forskningsaktiv og har i den sammenhæng et eliteforskningscenter AgeCare, Klinik for Præcisionsmedicin og som et af få steder i verden en MR accelerator. Der forskes inden for såvel nye behandlingsformer som præcisionsmedicin, patient- og pårørende inddragelse som nye behandlingsmodaliteter på bl.a. MR acceleratoren. Derudover har afdelingen et tæt samarbejde med Dansk Center for Partikelterapi i Århus omkring patientbehandling.  Der er forskere inden for forskellige faggrupper herunder læger, fysikere og sygeplejersker.

Afdeling R rummer 1 sengeafsnit med 31 senge incl. 1 Modtageafsnit for akutte patienter, to ambulatorier, en strålebehandling og en palliativ enhed bestående af Palliativt team og palliativt sengeafsnit med 11 senge.

Afdelingen er opdelt i 6 diagnosespecifikke teams, der fungerer på tværs af afsnit.

Vi er kendetegnet ved et stort fagligt engagement og fokus på patienternes behov. Vi er kendt for vores velfungerende brugerråd, hvor patienter og pårørende blandt andet bidrager med ideer til nye tiltag.

Læs mere om afdelingen i den uddybende stillingsbeskrivelse, 

Ansøgning, ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Der er følgende krav til ansøgningens udformning:

  • Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af visioner og mål for ledelsesarbejdet og afdelingens fremtid i den første 4-års funktionsperiode.
  • Oplysning om eventuelle resultater fra tidligere lederjobs.
  • Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation og efteruddannelse.

Stillingen søges elektronisk via HR-Manager.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 5. maj 2021.

Ansøger skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, og efter aftale med ansøgeren indhentes der referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Leder-foreningen i DSR.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. august 2021 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til lægelig direktør Kim Brixen, tlf. 5120 9787 eller ledende overlæge Stefan Starup Jeppesen, tlf. 2933 6469.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215112
  • Quick-nr.
    407813
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215112
  • Quick-nr.
    407813
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen Esbjerg sygehus, Syddansk Universitetshospital

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
23-07-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ambitiøs oversygeplejerske søges til unikt lederjob i Børne- og Ungeklinikken og Dagmedicinsk Klinik, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025