Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med funktion som uro-stomisygeplejerske søges til afdeling for Urinvejssygdomme, klinik 1, Herlev
Brænder du for høj faglighed og har lyst til at hjælpe urostomipatienter med at mestre livet med deres stomi? Og sætter du pris på familievenlige arbejdstider? Så er du måske vores kommende kollega!
En af vores stomisygeplejerske går på efterløn og vi søger derfor en ny kollega, som ønsker at gøre en forskel for den urologiske patient, med særlig interesse i at hjælpe urostomipatienter.
Afdelingen for urinvejssygdomme er Nordens største og er fordelt på to matrikler. Klinik 1 på Herlev hospital har fokus på udredning og behandling af kræftpatienter, og ambulatoriet er inddelt i urothel-, prostata- og nyreteam samt et elektivt team, som sørger for at klargøre patienterne til operation.
Årligt får ca. 80 patienter fjernet blæren og anlagt en urostomi. Sygepleje til stomipatienterne er forebyggende, behandlende og vejledende. Det er en specialfunktion i afdelingen, som varetages af 3 engagerede sygeplejersker på skift. Patienterne ses præoperativt til en samtale om livet med urostomi, samt træning i praktisk stomipleje. Efter operationen tilbydes patienterne regelmæssig kontrol i stomiambulatoriet. Her foretages skift af bandagen sammen med patienten, vurdering af hud og tilpasning af plade/pose. Herudover består opgaven i at booke patienternes fremtidige aftaler, kontakte hjemkommuner, opretholde varelager, kontakt til industrien og hjælpe med særlige problematiske bandageringer på tværs af afsnit.
Hos os får du…
En afdeling, som arbejder med Onboarding hvilket betyder, at du får et individuelt introduktionsforløb samt får tildelt 2 mentorer (den ene er stomi specialist) der følger dig, og aktivt deltager i din faglige og sociale udvikling på afdelingen.
Herudover tilbyder vi:
- Et godt og travlt arbejdsmiljø, hvor patientservice og personaletrivsel vægtes højt.
- Et fagligt dygtigt personale og med særlig interesse for udvikling af sygeplejen til den urologiske patient, godt hjulpet på vej af de kliniske sygeplejespecialister.
- Faste dage i stomi ambulatoriet, kombineret med dage hvor du indgår i udredning og behandling af patienter i kræftpakkeforløb.
- Mulighed for et spændende samarbejde med andre stomisygeplejersker i regionen samt tilbud om kurser via industrien.
- En fast stilling 37 timer/ugen eller efter aftale fra den 1. september 2021.
Vi ønsker os en kollega, som…
- Er interesseret i ambulatorie arbejde og har et stærkt fagligt engagement i den kirurgiske sygepleje.
- Kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret.
- Er ansvarsbevidst og handlekraftig.
- Er imødekommen, har tålmodighed og har gode kommunikative evner.
- Gerne har erfaring med stomipleje f.eks. fra sengeafsnit.
- Gerne uddannelse inden for stomi/hudområdet, dog ikke nødvendigt
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Køppen på telefon: 3868 9295.
Du kan læse mere om afdelingen på WWW.herlevhospital.dk eller WWW.sundhed.dk
Ansøgningsfrist: d 18-6-21 kl. 14.00.
Ansættelsessamtaler onsdag d 23-6-21
"Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation".
Følg afdelingen på vores Instagram-profil @urinvejssygdomme_HGH og få et indblik i vores hverdag
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Helle Køppen - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
232462 - Quick-nr.
410837 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
18-06-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Helle Køppen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
232462 - Quick-nr.
410837 - Indrykningsdato
31-05-2021 -
Ansøgningsfrist
18-06-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til hjerneskadeafsnit – høj faglighed, stærkt fællesskab og tryg start
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
04-05-2026 -
Sygeplejerske søges til stærkt og velfungerende team i Psykiatrisk Akutmodtagelse i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
30-04-2026 -
Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fællesskab!
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
14-04-2026Ansøgningsfrist
03-05-2026 -
TILLYKKE MED AT DU (SNART) ER SYGEPLEJERSKE! Er du mon vores nye kollega på gastrokirurgisk afsnit 313?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
13-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026 -
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med Mave-tarmkræft?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
12-05-2026