Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde

Har du stor interesse for det terapeutiske arbejde i psykiatrien?

”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M.

Vil du udvikle din terapeutiske faglighed og samtidig hjælpe patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug?

Så søger vi på Psykiatrisk Center Sct. Hans' afsnit M21 lige nu nye sygeplejerske og social- og sundhedsassistent kollegaer. 
 

Skønne omgivelser og en terapeutisk tilgang til behandlingen

På M21 hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Afsnittet er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker.

Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Derfor bliver du hos os videreuddannet indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektiskadfærdsterapi (DAT), allerede kort tid efter du er startet på afsnittet.
 

Din hverdag og arbejdsopgaver

Som ny kollega på M21 bliver din kerneopgave at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende med kognitiv terapi som grundlæggende behandlingsstrategi. Mere præcist bliver du kontaktperson for 3-4 patienter i udrednings-, behandlings- og udslusningsfasen, hvor du i samarbejde med patienten og dit tværfaglige team får medansvar for pleje- og behandlingsforløbet.

Som kontaktperson får du ansvaret for at hjælpe patienterne med at opretholde en stabil hverdag og afholde ugentlige målrettede samtaler, hvor fokus er på udvikling, forandring og motivation hos patienten.
 

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Planlagt indlæggelse & tid til fordybelse
    Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad behandlingen indebærer. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed, vi har dermed god tid til fordybelse. Du får mulighed for at følge op og handle på udsving.
     
  • Vi videreuddanner dig
    Vi er et afsnit, der lægger vægt på høj faglighed og tilbyder i den forbindelse kompetenceudvikling indenfor motiveret interview og recovery. Udviser du engagement og høj faglighed, vil der med tiden også være mulighed for at videreuddanne dig til gruppeterapeut og varetage misbrugsgrupper, psykoedukation mm. 
     
  • Indflydelse på vagtplan
    Vi har stor forståelse for behovet for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Derfor er vi fleksible og imødekommende overfor, at du selv kan have indflydelse på din vagtplan.
     
  • Fokus på en god start
    Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Er du ny i psykiatrien tilbyder vi kurserne ’Godt på vej i psykiatrien’ og ’Forebyggelse og håndtering af konflikter’
     

Om dig

Vi søger en kollega med stor interesse for dobbeltdiagnoseproblematikkerne, og som brænder for at arbejde terapeutisk med patienterne. Du er tålmodig i din relation til patienten og udviser forståelse for de udfordringer, de møder i hverdagen. Du er samtidig kreativ i din tilgang til behandlingen og er god til at motivere og inspirere til udvikling, på et niveau der passer til den enkeltes ønsker og behov.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, er du nyuddannet skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter (primært dagvagter med få aften- og nattevagter), som planlægges efter ønsker og behov.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.  
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af teamet på M21.

Søg via link senest d. 13. september 2021. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Katia Friis Nielsen på 20589904.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Friis Nielsen
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234140
  • Quick-nr.
    414794
  • Indrykningsdato
    18-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Friis Nielsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234140
  • Quick-nr.
    414794
  • Indrykningsdato
    18-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bisbebjerg pakke 30, 2400 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent søges til afsnit 19.2

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension? Så har vi nattevagtsstilling til dig!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i et åbent afsnit, hvor den enkelte støttes i sin personlige udvikling på vej til udskrivelse?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til intensivt afsnit 2320 i Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025