Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Overlæge til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb?

Vi søger 2 overlæger – er I to der kunne tænke jer at arbejde sammen?

Vi har et stort akut område med skadestue, 12 senge og har øget med yderlige 10 senge, som høj intensivt afsnit. Derudover har vi akut team og team for særligt selvskadende patienter.

Vil du sammen med os være med til at sikre udvikling indenfor området, så er det lige dig/jer vi gerne vil ansætte.

Vi lægger vægt på en kultur præget af dialog og respekt.

Vi arbejder med udviklingen af en recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.

Du skal

  • Have lyst til at være med til at udvikle akutområde
  • Kunne lide at arbejde indenfor akut psykiatri
  • Være faglig dygtig, engageret
  • Have lyst til at dele ud af din viden
  • Vægte samarbejde og patientinddragelse
  • Have lyst til at undervise
  • Kunne skabe engagement og arbejdsglæde
  • Have lyst til at initiere faglig udvikling

Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, A/P og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.

Vi tilbyder samarbejde med en faktisk gruppe engagerede medarbejdere, samt fleksibel arbejdstilrettelæggelse og attraktiv lønpakke efter konkret vurdering.  Der er mulighed for busordning fra København til Slagelse Busordning.

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos ledende overlæge Birgitte Welcher eller afdelingssygeplejerske for akut område Christina Neergaard.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Stillingen er på overlægeoverenskomst 37 timer pr. uge. Til stillingen er der knyttet vagtforpligtelse.

Vi har mulighed for attraktiv lønpakke og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Samtaler forventes afholdt efter ansøgningsfristen.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Birgitte Welcher
    bwel@regionsjaelland.dk
    93 57 00 83
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013998
  • Quick-nr.
    416216
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Birgitte Welcher
    bwel@regionsjaelland.dk
    93 57 00 83
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013998
  • Quick-nr.
    416216
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.