Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Afdelingssygeplejerske til medicinsk søjle på en af landets største akutmodtagelser

Vores afdelingssygeplejersker har, efter ni år i Akutmodtagelsen, søgt nye udfordringer- derfor søger vi nu en ny leder til at indgå i vores ledelsesteam

Drømmer du om at blive en del af en visionær ledergruppe, hvor vi har god plads til de kritiske spørgsmål, som kan udfordre vanetænkningen og vende tingene på hovedet? Er du fagligt dygtig, nysgerrig af natur og tør du gå forrest – også når målet ikke er lige indenfor rækkevidde? Så kan det være, at du er den afdelingssygeplejerske, som vi søger til vores medcinske søjle i akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

Gode patientforløb i et omskifteligt landskab

Vores vigtigste opgave er at drive og udvikle en akutmodtagelse, hvor vores patienter oplever gode og kompetente forløb, og hvor vores medarbejdere trives og udvikler sig. Akutmodtagelsen er en travl arbejdsplads med mange samarbejdspartnere, og derfor kræver opgaven, at vi som ledelse er både nysgerrige, opsøgende og dygtige til at samarbejde.

I sommer flyttede vi ind i vores topmoderne og lækre nye akutmodtagelse. Her er vores patientforløb opdelt i to søjler; en medicinsk og en kirurgisk søjle. Den medicinske søjle modtager almen medicinske, kardiologiske og neurologiske patientforløb. Den kirurgiske søjle modtager mavetarm- kirurgiske, ortopædkirurgiske og urologiske patientforløb. I hver søjle er der to afdelingssygeplejersker, som i fællesskab løfter ledelsesopgaven.

 

Hvem er du?

Du er en dygtig leder, som brænder for at skabe de bedste rammer for dine medarbejdere. Du trives med at indgå i en samlet lederruppe, hvor vi i fællesskab drøfter udfordringerne og spiller hinanden gode – både fordi vi sparrer med hinanden, men også fordi vi hjælper hinanden på tværs, når situationen kræver det.  Som afdelingssygeplejerske hos os har du en bred kreds af samarbejdspartnere og en stor daglig kontaktflade. I Akut- modtagelsen går vi gerne forrest, når det handler om udvikling og forbedring af patientforløb, og du skal kunne trives i en hverdag, hvor forandringer og nye tiltag ikke er usædvanligt, men noget, der driver og udvikler os.   

  • Du tager lederskab samt inspirerer og motiverer dine medarbejdere til at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til glæde for vores patienter.
  • Du er energisk, handlekraftig, ide- og initiativrig.
  • Du er anerkendende og nærværende i din ledelsesstil.
  • Du kan ”oversætte” forandringer for medarbejderne, og du formår at sætte rammen for en god, åben og udviklende dialog i dit team.
  • Du kan ikke lade være med at udvikle dit ledelsesrum.

Hvem er vi?

Akutmodtagelsen er en afdeling i udvikling. Som følge af vores nylige indflytning, har vi arbejdet grundigt for at optimere vores patientforløb, hvor diagnostik er i front for at sikre de bedste patientforløb. Gode og sammenhængende patientforløb er vores kerneopgave, og vi har et fast og vedholdende fokus på, at vores patienter skal føle sig godt behandlet og inddraget. Vores nye topmoderne modtagelse skal være rammen om et godt, trygt og udviklende arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og du vil - i tæt samarbejde med din lederkollega i den medicinske søjle -  være en primær drivkraft i at skabe den ramme. Din lederkollega er også ny i vores afdeling, og vi ser et stort potentiale i, at I sammen kan opbygge og skabe jeres fælles ledelsesrum i vores nye akutmodtagelse. 

 

Hvad tilbyder vi?

Som afdelingssygeplejerske bliver du en del af afdelingens leder- og stabsgruppe, og dit ledelsesmæssige fokus er særligt på drifts- og personaleledelse og den faglige udvikling af personalet. Afdelingen har netop budt velkommen til vores nye ledende overlæge, Lotte Klitfod, som, i tæt samarbejde med den samlede ledergruppe, står i spidsen for at drive og udvikle Akutmodtagelsen. 

Vi tilbyder:

  • Faglig sparring i en velfungerende ledergruppe.
  • Løbende én til én sparring med den ledende områdesygeplejerske for den medicinske søjle.
  • Udvikling af dine ledelsesmæssige kompetencer og mulighed for en lederuddannelse.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, med plads til at udvikle de bedste rammer for de akutte patientforløb.
  • En arbejdsplads som har arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

Du vil i tæt samarbejde med søjlens anden afdelingssygeplejerske få:

  • Ansvaret for den medicinske søjle med høj aktivitet og et højt ambitionsniveau.
  • Indgå som driftsleder 3-4 gange p. måned, hvor du har ansvaret for overblik over belægning, patientflow og ressourceudnyttelse
  • Ledelsen af en engageret og kompetent gruppe sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
  • Faglig ledelse i tæt samarbejde med bl.a. mentor, sygeplejerske med udviklingsopgaver, samt klinisk sygeplejespecialister.

Ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. november 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på sundhedskartellets område, DSR.

Ansøgningsprocedure:

Hvis dette har vakt din interesse, og du ønsker mere viden om afdelingen og os, er du velkommen til at kontakte ledende områdesygeplejerske Jessie Hansen på telefon 3868 9963.

Læs mere om afdelingen på www.herlevhospital.dk

Ansøgningsfristen er mandag d. 27 september kl. 15.00 . Vi forventer at afholde samtaler den 28. september.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Jessie Hansen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234865
  • Quick-nr.
    416553
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jessie Hansen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234865
  • Quick-nr.
    416553
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.