Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Personlig assistent og afdelingssekretær til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet.

Er du serviceminded, åben og initiativrig med flair for detaljer? Kan du bevare overblikket i en omskiftelig hverdag? Er du proaktiv og løsningsorienteret? Så er du måske den nye PA til afdelingsledelsen.

Om afdelingen
Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter er én af landets største og varetager anæstesi- og operationsassistance til ca. 14.000 patienter, der skal behandles i en af HovedOrtoCentrets seks kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet på Blegdamsvej. Udover anæstesi behandles i gennemsnit mere end 1.500 svært tilskadekomne og akut kritisk syge patienter i Rigshospitalets TraumeCenter. Derudover modtager TraumeCentret i gennemsnit årligt 12.000 patienter i den højt specialiserede akutmodtagelse. I trykkammeret behandles patienter med dykkersyge, kulilteforgiftning, kroniske sår, stråleskader og akutte infektioner.
Afdelingen er meget aktiv på det forsknings- og uddannelsesmæssige område både præ- og postgraduat. Derudover står vi for en række kurser og symposier med international deltagelse.

Om stillingen
Vi tilbyder et job med en spændende, alsidig og selvstændig hverdag. Overordnet vil din opgave dels bestå i at være personlig assistent for afdelingsledelsen bestående af en ledende overlæge og oversygeplejerske, dels løse administrative opgaver for afdelingsledelsen i samarbejde med den ledende sekretær og afdelingens øvrige sekretærer. Dine væsentligste opgaver vil være at understøtte ledelsen – et udpluk af disse opgaver er:

  • Planlægning, koordinering og styring af kalender
  • At understøtte møder og mødeforberedelse, herunder mødeindkaldelse, opdækning, referatskrivning og opfølgning på beslutninger
  • At besvare henvendelser og opsamling på diverse sager
  • At bistå med deltagelse i og/eller styring af projekter, der understøtter udviklingen af afdelingens rammevilkår, organisering og opfølgning på strategiske fokusområder
  • At indgå i det administrative arbejde med håndtering af henvendelser til afdelingens fællespostkasse og telefon – herunder sagshåndteringer internt og eksternt
  • Løbende ad hoc-opgaver for afdelingsledelsen og generelle administrative opgaver
  • Fakturabehandling, - ompostering og -oprettelse for afdelingens konti samt honorarudbetalinger
  • Assistance med økonomistyring.

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende. Det kan også være, du i stedet har en relevant kontoruddannelse som f.eks. kontorassistent eller lægesekretær. Det vigtigste er, at du har interesse for styrkelse og udvikling af administrative processer. Erfaring med sekretariatsbetjening – gerne fra sundhedsvæsenet – er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er åben, imødekommende og serviceminded
  • Har gode formidlingsevner
  • Er struktureret, detaljeorienteret, selvstændig, proaktiv og ansvarsfuld
  • Er god til planlægning, styring og koordinering
  • Har humor, værdsætter det gode kollegaskab og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Om ansættelsen
Stillingen er på 37 timer og til besættelse hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, der afhænger af din uddannelsesbaggrund.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Casper Claudius på tlf. 3545 1258 eller ledende lægesekretær Jette Glindø Eisenreich på tlf. 3545 9706.

Ansøgningsfrist 10. november 2021. Samtaler i uge 47.

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Casper Claudius
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235640
  • Quick-nr.
    418316
  • Indrykningsdato
    18-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Casper Claudius
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235640
  • Quick-nr.
    418316
  • Indrykningsdato
    18-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.