Livsstilscentret, Brædstrup
Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup
Ergoterapeut til Livsstilscenter Brædstrup, Regionshospitalet Horsens
Vi søger en ergoterapeut til fast stilling fra 1. januar 2022, 37 timer pr. uge.Har du gennemslagskraft samt en konstruktiv og engageret indstilling? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Er du dedikeret, omstillingsparat, fleksibel, nærværende og empatisk?
– så er du måske vores nye medarbejder!
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Fungere som kontaktperson for ca. 8 patienter pr. uge
- Individuelle samtaler, samtaler i grupper samt telefonkonsultationer
- Undervisning af større og mindre grupper af patienter
- Indgå i forskellige kvalitets- og udviklingsopgaver
- Bidrage til sammenhæng i opgaveløsningen på livsstilscentret, herunder dække ind for hinanden og indgå i arbejdet på tværs af faggrupper
- Tage del i oplæring/undervisning/vejledning af ergoterapeutstuderende
Du kan planlægge dit og arbejde selvstændigt, du har en serviceminded indstilling og er åben over for forandringer. Du er ansvarsbevidst, målrettet og god til teamwork. Du er stabil, robust, fleksibel, kreativ og har godt humør. Derudover forventer vi, at du har praktisk sans, kan skifte fleksibilitet i mellem flere opgavetyper, har gode samarbejdsevner og kan skabe og bevare overblik i pressede situationer.
Derudover forventer vi, at du
- har erfaring med målgruppen for livsstilsforløb
- har erfaring med at planlægge og afholde undervisning har erfaring i at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra det brede sundhedsbegreb
- har erfaring i at arbejde med det dobbelte KRAM
- har erfaring i at arbejde med mennesker, som har psykiatriske lidelser
- eventuelt har erfaring i at arbejde med mindfulness
- eventuelt har en klinisk vejleder uddannelse
- kan arbejde selvstændigt, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner
- kan skabe og bevare overblikket i pressede situationer
- arbejder evidensbaseret og dokumenterer dit arbejde
- er hurtig til at tilegne sig og omsætte ny viden
- bidrager til fortsat udvikling og dokumentation af effekten af indsatserne
Er placeret mandag til torsdag. Livsstilscentret afholder ferie i faste lukkeuger (uge 7, tre uger i juli, uge 42 og jul / nytår). Derudover anvendes afspadsering til afvikling i Påskeugen. Afspadseringen optjenes primært ved deltagelse i møder og undervisning på fredage.
Vi tilbyder
Grundig introduktion, personlig mentorordning, kontinuerlig kompetenceudvikling i forhold til målgrupperne samt dygtige, imødekommende og engagerede kolleger.
- et spændende og alsidigt arbejde med faglige udfordringer
- engagerede og dygtige kollegaer samt fokus på et godt arbejdsmiljø
- en kultur med fokus på innovation og faglig udvikling
- mulighed for at udvikle de ergoterapeutiske kerneydelser
- gode muligheder for faglig sparring med tværfaglige kolleger
- en afdeling med høj trivsel og medarbejdertilfredshed
- en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau, høj patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed
Livsstilscenter Brædstrup er en afdeling på Regionshospitalet Horsens, og er fysisk placeret på Sygehusvej i Brædstrup. Livsstilscentret har eksisteret siden 1996, og vi modtager patienter fra hele landet efter reglerne om frit sygehusvalg.
På Livsstilscenter Brædstrup arbejder vi for at fremme en sund livsstil, sådan at den enkelte patient opnår bedre livskvalitet og øger sine handleevner i forhold til at mestre egen sundhed og opnå et bedre helbred. Livsstilscentret har to målgrupper; livsstilsforløb og genoptræningsforløb.
Målgrupper for livsstilsforløb er patienter med svær overvægt, hjerte- / karsygdomme, diabetes, kronisk lungesygdom eller uønsket barnløshed i forbindelse med overvægt. Et livsstilsforløb strækker sig over 3 indlæggelser á 4 dages varighed med ca. 13 ugers mellemrum. Mellem indlæggelserne er der telefonkonsultation med patienterne, med fokus på deres livsstilsændringer. Vi er funderet i Det Åbne Sundhedsbegreb og Det Dobbelte KRAM. Vi arbejder med en sundhedspædagogisk tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale, Situeret Læring og ACT.
Genoptræningsforløb omfatter intensiv og målrettet genoptræning af indlagte patienter med alvorlige funktionsevnenedsættelser efter hofte-, knæ-, skulder-, rygskader og patienter med fysiske funktionsevnedsættelser efter apopleksi. Målgrupper er patienter, som har haft komplicerede forløb, som har været igennem de vanlige forløb med almindelig og eventuelt specialiseret genoptræning, men hvor de forventede resultater ikke er opnået. Genoptræningsforløb strækker sig over tre uger, hvor patienten er indlagt fra mandag morgen til torsdag eftermiddag. Patienten har orlov fredag, lørdag og søndag til restitution og egen træning efter aftale med fysioterapeuten.
Livsstilscenter Brædstrup og Fysio- & Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens er én organisatorisk enhed med fælles afdelingsledelse. Der er gode muligheder for kompetencedeling og faglig sparring på tværs af de to afdelinger.
Personale
Personalet består af sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kostfaglige medarbejdere, lægesekretær, rengøringsassistent og daglig leder. Derudover er tilknyttet psykolog en dag om ugen samt læge fra Regionshospitalet Horsens efter behov.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen fastsættes efter principperne for lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Se vores hjemmeside www.livsstilscenter.rm.dk og kontakt daglig leder Henrik Søndergaard Ravn på telefon 61509820.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du ansøge elektronisk via dette stillingsopslag. Det er en forudsætning, at du er uddannet og autoriseret ergoterapeut. Kopi af eksamensbevis med karakter og relevante udtalelser / referencer bedes vedhæftet som bilag.
Ansøgningsfrist: Lørdag den 20. november 2021 kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 23. november 2021
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Livsstilscenter Brædstrup -
Kontaktperson
Henrik Søndergaard Ravn - Adresse
Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
33199 - Quick-nr.
419899 - Indrykningsdato
08-11-2021 -
Ansøgningsfrist
20-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Livsstilscenter Brædstrup - Adresse
Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup -
Kontaktperson
Henrik Søndergaard Ravn - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
33199 - Quick-nr.
419899 - Indrykningsdato
08-11-2021 -
Ansøgningsfrist
20-11-2021 (udløbet)