Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 21, 2750 Ballerup

Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

En unik mulighed for at arbejde med optimering af behandlingen af psykiatriske patienter fra andre kulturer. Vi prioriterer høj faglighed, undervisning og forskning, men i en afslappet ånd med humor og gensidig respekt.

Ved Psykiatrisk Center Ballerup er der nu mulighed for at tiltræde en ansættelse som psykolog i Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri.
 

Arbejdsopgaver og hverdag

Dine arbejdsopgaver bliver overvejende klinisk, omhandlende psykoterapi til svært traumatiserede flygtninge, hvoraf halvdelen har behov for tolk.

Der er dels tale om traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande, dels andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetencecenterets læger, socialrådgivere og sygeplejersker om behandlingen og kommer til at arbejde efter manualer indenfor den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.

En af dine andre væsentlige arbejdsopgaver er metodeudvikling og forskning. Alle klinikere i Kompetencecenteret er en del af forskningsteamet, idet journalerne er struktureret specifikt med det formål at kunne bidrage til den kliniske effektforskning, som løbende udføres.
 

Det bliver du en del af:

  • Du bliver en del af et spændende forskningsprojekt indenfor behandlingen af psykiatriske patienter fra andre kulturer. Læs meget mere om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på www.ctp-net.dk.
  • Som ansat i Kompetencecenteret bliver du en del af den samlede psykologgruppe på Psykiatrisk Center Ballerup bestående af ca. 90 psykologer. Du tilbydes både intern og ekstern supervision.
     

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • Psykiatrisk erfaring samt klinisk erfaring med behandling af flygtninge
  • Kendskab til kognitiv-adfærdsterapeutisk metode samt erfaring eller interesse for ACT og mindfulness-baserede metoder
  • Du er vant til at arbejde efter manualer og har erfaring med metoder ved klinisk psykiatrisk eller psykoterapeutisk effektforskning.
  • Du interesserer dig for forskning
  • Du interesserer dig for supervision og formidling
  • Du er god til at samarbejde
     

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt endelig Overlæge Trine Hansen på tlf. 38 64 70 16 trine.maria.noerregaard@regionh.dk eller chefpsykolog Juno Calmer på tlf. 38 64 60 70 juno.calmer@regionh.dk.

Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside, eller høre mere om det at være ny på centeret på ’Det bliver du en del af’.
 

Det praktiske

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2022.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 7. januar 2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Trine Maria Nørregaard Hansen
    trine.maria.noerregaard.hansen@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 21, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236691
  • Quick-nr.
    420914
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 21, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Trine Maria Nørregaard Hansen
    trine.maria.noerregaard.hansen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236691
  • Quick-nr.
    420914
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.