Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Bliv ergoterapeut i den nye retspsykiatri på Sct. Hans

Ønsker du, ud fra en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang, at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter?

På Psykiatrisk Center Sct. Hans, søger vi ergoterapeuter, der vil være med til at udvikle og styrke den ergoterapeutiske behandling i vores nye retspsykiatriske bygning Udsigten.

Gennem den gode relation med patienterne fremmer du patienternes recovery- og rehabiliteringsproces ved at arbejde med både kort- og langsigtede mål i en patientcentreret aktivitetsbaseret behandlingspraksis, hvor de længere forløb giver dig mulighed for at gå i dybden.

” Patienterne er her ofte i flere år, og det giver en unik mulighed for at opbygge en relation til dem og finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og hvordan vi bedst kan støtte dem.” - Liselotte, ergoterapeut

 

Den retspsykiatriske behandling

Afdeling R varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er komplekse og kræver særlig ekspertise.

Målet er at patientens livskvalitet øges og risikoen for fornyet kriminalitet reduceres. For at dette kan lykkes bygger samarbejdet mellem patient og personale på shared decision making, hvor patienten involveres i den terapeutiske beslutningsproces under hensyntagen til retssikkerheden.


Arbejdsopgaver og hverdag

Du bliver en del af et tværfagligt kontaktteam og varetager tværfaglige såvel som monofaglige arbejdsopgaver i en kontaktpersonsfunktion.

I dette samarbejde bidrager du bl.a. med din viden om aktivitetsvidenskab, og inddrager dine kompetencer inden for aktivitetsbaseret behandling, så patienten kan få et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt både under og efter indlæggelsen. 

I samarbejde med de tre andre ergoterapeuter på afsnittet får du ansvaret for tilrettelæggelsen af de ergoterapeutiske undersøgelser og interventioner. I den forbindelse vil dine opgaver bl.a. indebære at:

  • Undersøge, vurdere og behandle patientens funktionsniveau
  • Tilrettelægge og afholde aktiviteter både individuelt og i grupper
  • Arbejde med patienternes motivation gennem MI (den motiverende samtale) samt KAT (kognitiv adfærdsterapi)
  • Støtte patienten i at benytte forskellige mestringsstrategier
  • Formidle ergoterapifaglig og teoretisk viden til relevante samarbejdspartnere bl.a. ud fra best practis, evidens og vores primære ergoterapifaglige referenceramme samt MOHO (Model of Human Occupation)
     

Vi tilbyder:

  • En enestående mulighed for at være med til at udvikle den tværfaglige behandling i en helt ny bygning særligt designet til aktivitetsbaseret behandling af retspsykiatriske patienter, og hvor sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
     
  • Skræddersyet introduktion til retspsykiatrien – 5 faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
     
  • Et højt fagligt niveau med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi og den motiverende samtale.
     
  • Du bliver en del af en stor monofaglig gruppe bestående af over 35 ergoterapeuter, hvor monofaglig sparring vægtes højt gennem fælles møder samt i grupper eller individuelt.
     
  • Et arbejdsmiljø hvor vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden.
     

Om dig

Vi søger en ergoterapeut, der kan og vil være medvirkende til at skabe nye muligheder for patienterne, og som ikke er bleg for, i samarbejde med mono -og tværfaglige kolleger, at afprøve nye ideer. Vi ser gerne, at du har erfaring med behandling af psykiske lidelser, men dette er ikke et krav. Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk med ergoterapeutisk undersøgelse og intervention med ICF og MOHO som referenceramme.
  • Formår at implementere meningsfulde aktiviteter i behandlings-, recovery- og rehabiliteringsprocesser.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ADL-taxonomien, ASP, AMPS, MOHOST og COPM.
 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om retspsykiatrien, design og tanker bag vores nye retspsykiatriske bygning på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri, eller følge med i hverdagen og det store forberedelsesarbejde frem mod flytningen på vores instagram: retspsykiatri.scthans.udsigten.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fagleder Neel Murmann på 20589049 eller en af afdelingssygeplejerskerne; Birte Hæsum på 38642406 (afsnit RC2), Annemarie Hegner på 38642219 (afsnit RA2). Lasse Poulsen på 38642151 (afsnit RA1) eller Tilmize Aydemir på 24982593 (afsnit RB2).
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter i tidsrummet 8:00-22:00 og vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.
 

Interesseret?

Søg via linket her på siden senest d. 9. december 2021. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236729
  • Quick-nr.
    421005
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236729
  • Quick-nr.
    421005
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.