Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester

Psykolog søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup

Er du psykolog, og har du lyst til at varetage udredning og behandlingen af patienter med ADHD og Autisme? 

Vi har fortsat vokseværk og søger endnu en psykolog til vores team for ADHD og autisme, hvor de primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autisme udredning. Vi er så privilegerede at vi ikke siger farvel til vores dygtige medarbejdere, men vi har brug for flere kollegaer, måske det er dig?

 

Om ADHD og autisme team
I teamet for ADHD og autisme udreder vi patienter for opmærksomhedsforstyrrelse samt autisme, både i hovedfunktion samt i regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor dette område og er det eneste ambulatorium med Regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Teamet er tværfagligt sammensat og består af alle faggrupper, aktuelt er vi ca. 30 medarbejder.

Vi er et team der igennem den seneste årrække har ekspanderet i antal patienthenvisninger, og dermed har haft behov for tiltagende flere kollegaer. Aktuelt søger vi endnu en psykolog til vores team.

 

Jobbet
Som psykolog i teamet vil en stor del af dit daglige arbejde bestå af udredning af vores patienter, henvist med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme. Du vil lave indledende vurdering for begge af vores primære diagnoser, herunder brug af diagnostisk interview, med efterfølgende fremlæggelse på fælleskonference, hvor diagnose og plan lægges i samarbejde med teamet.

Ambulatoriet tilbyder individuel psykoedukation for vores autisme patienter, vi har et ønske om at du vil være interesseret i at varetage en del af disse forløb, men udredning vil være den største del af dit arbejde.

Det er derfor en fordel at du trives med udredning og en klar fordel, hvis du har bred klinisk erfaring, da differentiel diagnostik er en del af arbejdet.

 

Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i udvikling, med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere i psykoterapeutisk ambulatorium.

Vi tilbyder introduktion til specialet og mentor ordning efter behov. Det er således ikke en forudsætning at du har stor erfaring indenfor udviklingsforstyrrelser, autisme og ADHD, men vil være en fordel.

Måske har du en baggrund i børne og ungdomspsykiatrien, eller fra voksen, begge dele vil være en mulighed.

Vi har igennem årene modtaget mange nye kollegaer grundet opnormeringer som nu, vi er derfor gode til introduktion og får at vide, at vi gør det godt.

Vi er et team med et godt arbejdsmiljø, trivslen og omsorgen for hinanden er stor. Vi er samtidigt et team der har travlt, både hvad angår klinisk arbejde og udviklingsprojekter, hvilket er grunden til at vi har brug for flere kollegaer.
 

Vi ønsker
En psykolog med erfaring i psykiatri, med viden om og lyst til at arbejde med opmærksomhedsforstyrrelse og autisme.

Gode samarbejdsevner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver forudsættes. Desuden en evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb, da vi modtager pt. i hovedfunktion og regionsfunktion.

Vi søger en psykolog, gerne med erfaring fra ambulatorium, gerne med kendskab til pakkeforløb, som kan arbejde selvstændigt og tværfagligt. Det er en fordel hvis du har erfaring og viden om ADHD og autisme, men ikke et krav da grundig introduktion vil finde sted. Samlet voksen psykiatrisk erfaring vil være en fordel.

Vi har ligeledes gode erfaringer med kollegaer der kommer fra BUP, hvorfor vi meget gerne ser en kandidat med erfaring fra børne- og ungepsykiatrisk regi.

Da vi har mange faggrupper ansat er det vigtigt at du har lyst til at samarbejde tværfagligt med mange forskellige personalegrupper og at du prioriterer teamets arbejdsmiljø højt.

 

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium
Psykoterapeutisk ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet består af 4 teams med to teamledere og en fælles ledende overlæge. Ambulatoriet består samlet set af ca. 70 medarbejdere.

Et team varetager behandlingen af angst, depression og bipolar lidelse, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelse og PTSD, et team varetager nyoprettet funktion med etablering af KAG bipolar F-act pt. og endeligt har vi teamet der varetager udredning og behandling af ADHD og autisme. Vi modtager patienter fra Central Visitationen til pakkeforløb.

Vi har behandlere, der koncentrerer sig primært om arbejdet med én patientgruppe, og andre behandlere der har arbejdsopgaver på tværs af teams, dette afhængigt af behandlerens kompetencer og interesser, samt afhængigt af ambulatoriets aktuelle kapacitet.

Alle behandlere har en fast tilknytning til et team. Du vil blive ansat i team for ADHD og autisme, hvor dine primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autisme udredning.

Vi har fleksibel mødetid og høj grad af indflydelse på egen ugeplan og mødetid.


Løn og vilkår
Stillingen er vagt- og weekendfri. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Vi ønsker, at du starter den 1. marts 2022 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Nina Ginnerup på nina.ginnerup@regionh.dk og 38 64 09 31.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 25. januar 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. januar 2022.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Nina Ginnerup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238054
  • Quick-nr.
    423813
  • Indrykningsdato
    12-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Kontaktperson
    Nina Ginnerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238054
  • Quick-nr.
    423813
  • Indrykningsdato
    12-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

2 psykologer til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser – fast stilling og vikariat.

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en kollega til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
12-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog søges til fast stilling i Ambulatorium for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København
Psykolog

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
07-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til afsnit D20 og D21 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
24-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg 30, 2400 København NV
Psykolog

Opslået
25-06-2025

Ansøgningsfrist
14-07-2025