Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød
Tag næste skridt i din karriere og bliv en del af et velfungerende team, hvor du får et stærkt fagligt mandat til at bringe dine specialpsykologkompetencer i spil.
Psykiatrisk ambulatorium Hillerød søger en engageret specialpsykolog i psykiatri til et af ambulatoriets fire F-ACT-teams. Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at indtage en central psykologfaglig rolle og anvende dine specialiserede kompetencer i arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger. Du motiveres af at tage et selvstændigt klinisk ansvar og bidrager aktivt til tværfaglig behandlingsplanlægning, faglig sparring og den fortsatte udvikling af F-ACTs behandlingstilbud.
Om afsnittet
Psykiatrisk ambulatorium Hillerød tilbyder en fleksibel, behovstilpasset og opsøgende behandling ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment). Det tværfaglige behandlingstilbud tilbydes patienter med behov for hospitalsbaseret psykiatrisk behandling.
I ambulatoriet arbejder vi med et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser, herunder psykotiske lidelser, affektive lidelser, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Derudover behandler vi patienter med non-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau.
Stillingen er tilknyttet et af de fire F-ACT-teams. Ambulatoriet er tværfagligt sammensat og består af speciallæger, H-læger, kliniske psykologer, typisk 2-3 SPUer, sygeplejersker, socialrådgiver og en recovery-mentor. Du vil udover erfaringsudveksling med hele teamet få en tæt samarbejds- og sparringspartner i teamets erfarne speciallæge.
I det daglige refererer du til afsnitsledelsen og speciallægen, mens personale- og faglig ledelse varetages af centerets chefpsykolog.
Ambulatoriet er præget af et stærkt udviklingsfokus. Som specialpsykolog får du mulighed for at blive en aktiv del af de udviklings- og forbedringsprojekter, der løbende igangsættes. Aktuelt arbejder vi med implementering af behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser med afsæt i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.
Din rolle
Som specialpsykolog forventes du at bidrage med højt specialiseret psykologfaglig viden og fungere som faglig sparringspartner i teamet.
I afsnittet vægter vi fleksible rammer omkring fordeling af arbejdsopgaver ud fra ønsker og kompetencer hos de individuelle behandlere. Du vil således også have indflydelse på dine opgaver.
Som specialpsykolog vil følgende opgaver være en del af din portefølje:
- Indledende vurderinger
- Psykopatologisk udredning og psykologisk testning
- Terapeutiske forløb
- Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
- Undervisning- og formidlingsopgaver
- Udviklings- og forbedringsopgaver
- Tværgående opgaver på centret, herunder debriefing, krisesamtaler, vejledning og supervision
Vi søger dig, der:
- Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring
- Gerne har uddannelse i kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi
- Arbejder selvstændigt og indgår naturligt i tværfaglige sammenhænge
- Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Evner at skabe faglig retning og træde tydeligt frem, når situationen kalder på det
- Møder patienter og kolleger med åbenhed, nærvær og engagement
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med ca. 38 psykologer (kliniske psykologer, specialister, specialpsykologer og SPUer) på hele centret
- En organisation, hvor klinisk kvalitet og faglig udvikling prioriteres højt
- Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed
- Velfungerende og respektfuldt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter
- Selvstændighed i behandlingsplanlægningen
- Alsidig og varieret opgaveportefølje
- Supervisionsfora samt supervisions- og vejledningsopgaver
- Deltagelse i faggruppemøder samt relevante kurser og efteruddannelse
- Ledelsesmæssigt fokus på det gode tværfaglige samarbejde på centerniveau
- En stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed til selv at sætte dit præg på behandlingen
- Spændende og varierede kliniske opgaver med en bred patientgruppe og stor variation i opgavetyper
- Et ambulatorie, der glæder sig til at styrke vores psykologfaglige profil med en specialpsykolog, der sætter sit faglige præg på både den kliniske praksis og den fortsatte udvikling af ambulatoriet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 t. ugentligt og ønskes besat snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Gitte Løwenstein via birgitte.loewenstein@regionh.dk, overlæge Nils Lauge Stentoft-Hansen via nils.lauge.stentoft-hansen@regionh.dk eller specialpsykolog Rasmus Lyngbye via mail rasmus.lyngbye@regionh.dk
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 8. november 2026.
Vi forventer holder samtaler den 10. november 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring 550 ansatte og består af tre afdelinger: Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Centret omfatter akutmodtagelse, sengeafdelinger, ambulatorier, forskningsenhed og en administration.
Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Birgitte Papsø Løwenstein
birgitte.loewenstein@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271286 - Quick-nr.
498427 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Birgitte Papsø Løwenstein
birgitte.loewenstein@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271286 - Quick-nr.
498427 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe
Herlev og Gentofte hospital | Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Gladsaxe
PsykologOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Vi opnormerer - Psykologer søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
26-10-2026 -
Fast fuldtidsstilling som neuropsykolog i afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Epilepsiklinikken og det epilepsikirurgiske team på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
PsykologOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Psykiatrisk Center Ballerup søger psykolog til PTSD-team
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 13, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
05-10-2026Ansøgningsfrist
19-10-2026 -
Neuropsykolog med interesse for børn- og unge søges
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
06-10-2026Ansøgningsfrist
28-10-2026