Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

På Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er en stilling som overenskomstansat vagtbærende overlæge ledig til besættelse i løbet af 2022 efter aftale.  

​Nordsjællands Hospital er et akut hospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 585 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 125 i Frederikssund. 
Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I 2026 flytter hele hospitalet ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med 24 senge og en operationsgang med 24 stuer, således at alle operationsgange er samlet et sted.

Stillingen:

Du skal som speciallæge være fagligt inspirerende og initiativrig, samt være god til at samarbejde med alle faggrupper også på hospitalets øvrige afdelinger. Vi lægger meget vægt på velplanlagte patientforløb i samarbejde med de andre afdelinger på hospitalet. Du forventes endvidere at indgå i undervisningen af de yngre læger. Du indgår i afdelingens bagvagtslag i en ca. 8 skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er fire speciallæger/R1 i vagt. En på operationsgangen samt to på intensiv- og intermediær afsnittet. Endelig er der en speciallæge i vagt på Akutlægebil Nord, der kører fra Nordsjællands Hospital i døgndrift. I øvrigt er der også en reservelæge i tilstedeværelsesvagt primært på operationsgangen. 

 

Vi forventer at du ud over erfaring som speciallæge tilfører afdelingen særlige kompetencer og viden på specialist niveau (gerne på internationalt niveau), der kan dokumenteres fra dine tidligere ansættelser, og det forventes at fremgå af din ansøgning.

En nærmere tilknytning til funktioner vil ske i dialog mellem afdelingen og speciallægen afhængigt af interesser og kvalifikationer. Vagterne vil for ca. 50 % vedkommende skulle afholdes på enten IMA/ITA eller OP. Hvis du har særlige kvalifikationer inden for intensiv terapi vil alle vagter efter aftale kunne afholdes der eller på IMA. Grundet et generationsskifte i afdelingen er der mulighed for at få en del af arbejdet tilrettelagt inden for alle afdelingens områder: Anæstesi, intensiv/intermediær, smerte og lægebil. Særligt mangler afdelingen børneanæstesiologiske kompetencer og en læge med interesse for kronisk smertebehandling (ambulatorium ca. en gang om ugen).

Du skal være med til at:

  • sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt andre afdelinger
  • bidrage til sammenhængende patientforløb i øvrige afsnit
  • bidrage til patientsikkerhedsarbejdet
  • understøtte afdelingens forskning ved at inkludere patienter etc.
  • deltage i undervisningen af de yngre læger og studenter

Om Anæstesiologisk Afdeling:

Afdelingen varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket primært dækker:
Anæstesi og operation samt sterilcentral: Ca. 18.000 anæstesier forventes i 2022 (Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gyn/Obs, ØNH og dagkirurgi). Anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konventering, botox, pvk og blodprøver til børn samt ECT-behandling i Psykiatrisk Center Nordsjælland. Udgående funktion på Frederikssund hver dag for en speciallæge i dagtiden. 
Perioperativ: Her håndteres såvel præ- som postanæstesiologiske patientforløb, afsnittet har 15 senge.
Intensiv/intermediær terapi: Et intensiv afsnit med 12 senge med selvstændigt behandlingsansvar med ca. 650 patientforløb om året. Afsnittet har udgående funktion i form af Mobilt Akut Team. Derudover har intermediær afsnit (IMA) 10 senge, der modtager patienter fra hospitalets øvrige specialer, men organisatorisk hører under Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingen døgndækker IMA med en anæstesiolog hvis primære opgave er visitation af patienter til afsnittet og samtidig bidrager vi med anæstesiologisk kompetence ved akut behov.  
Præhospital terapi: Regionens ALB Nord er tilknyttet afdelingen i selvstændigt vagtlag, der dækker ca. 70% af vagterne der. Bilen ledes af Den Præhospitale Virksomhed.
Smerteenhed: Med fokus på akut postoperativ smertebehandling og kroniske non-maligne smerter.
Dagkirurgi: I dagkirurgien opereres på 3-4 stuer dagligt, der varetages ca. 2.00 indgreb årligt. Patientforløbene planlægges i nært samarbejde med de skærende specialer indenfor ortopædkirurgi, kirurgi og gynækologi. 

Afdelingens forskningsenhed ledes af professoren og den forskningsansvarlige overlæge på ITA. Der er i øjeblikket tilknyttet 3-4 ph.d. studerende. Særlig prioriteret er klinisk forskning indenfor anæstesi/perioperativ terapi, herunder specielt regional anæstesi og luftvejshåndtering samt intensiv terapi, især sepsis/septisk shock og akut nyresvigt herunder biomarkører for akut nyresvigt. En stilling som professor inden for intensiv terapi er opslået og forventes besat i 2022. 

Endelig varetager afdelingen alle dele af den anæstesiologiske speciallægeuddannelse samt undervisning i klinisk anæstesi ved Københavns Universitet.

Medarbejderantallet er ca. 395, heraf 60 læger (ca. 25 overlæger og 15 afdelingslæger).

Der er som anført et vagtlag for yngre læger og fire døgndækkende speciallæge vagtlag inkl. ALB Nord, samt supplerende dagtjeneste i weekender for speciallæger. Der tilstræbes solidarisk vagtdeling - Der er gennemsnitlig 3-4 vagter om måneden inkl. fremmøde i en dagtid i weekenden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangpunkt en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse i løbet af 2022 efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. Region Hovedstadens vejledning: ’Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’.

​Ansøgningsprocedure

Yderligere beskrivelse af stillingen, afdelingen og afdelingens struktur findes i stillings- og funktionsbeskrivelsen, der kan rekvireres i Sekretariatet, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 48297301 eller e-mail anop@regionh.dk. Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Lars Steen Jacobsen, Anæstesiologisk Afdeling på tlf. 24786398 eller e-mail lars.steen.jakobsen@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. februar. 

Samtaler forventes afholdt onsdag og torsdag i uge 8 om eftermiddagen.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    238556
  • Quick-nr.
    424995
  • Indrykningsdato
    01-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Mette Katborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    238556
  • Quick-nr.
    424995
  • Indrykningsdato
    01-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bispebjerg Hospital søger: Overlæge/afdelingslæge søges til Smerteklinikken og Anæstesiafsnittet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Overlæge  |  Anæstesiologi

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
03-06-2025