Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200

Psykolog til Psykiatrisk Akut Modtagelse Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vi søger en psykolog 37 timer om ugen til en 3 årig kandidatstilling til besættelse 1. april 2022 - gerne før.

Psykiatrisk Akut Modtagelse – Intensiv, er et lukket modtageafsnit og intensivt afsnit. Afsnittet er endnu under opbygning og har aktuelt 6 senge, hvoraf 4 er til nyindlagte patienter og 2 er til høj-intensive patienter. Afsnittet modtager patienter, der indlægges på tvang og som retslig foranstaltning. Afsnittet arbejder tæt sammen med Regionens ambulante behandlingstilbud og patienternes botilbud. Afsnittets medarbejdergruppe består af afdelingssygeplejerske, overlæge, yngre læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, fys- og ergoterapeuter og socialrådgiver. Afsnittet har i perioder en specialpsykolog under uddannelse.  Der kan være mulighed for rotation imellem PAM-Intensiv og andre sengeafsnit, afhængigt af driften og ansøgers kvalifikationer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i afsnittets miljøterapeutiske arbejde
  • Deltagelse i behandlingskonferencer
  • Psykoterapiforløb med indlagte patienter
  • Gruppeterapi
  • Tværfaglig supervision
  • Deltagelse i netværksmøder med kommune og ambulante behandlere
  • Pårørende samtaler
  • Bidrage til udredning afhængigt af kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Har en dyb interesse for arbejdet med mennesker med svære psykiske lidelser
  • Er villig og dygtig til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Har interesse for at dygtiggøre dig indenfor psykoterapi, udredning og miljøterapi
  • Er interesseret i at videreuddanne dig til specialpsykolog i psykiatri på sigt
  • Kan trives i en travl hverdag med korte patientforløb og mange samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • Et ansvarsfuldt, meningsfuldt arbejde med engagerede, dygtige kollegaer
  • Til ikke-autoriserede psykologer tilbydes autorisering indenfor 3 år med ugentlig supervision, vekslende imellem gruppe og individuel
  • Undervisning og supervision i diagnostisk udredning og testning
  • Monofaglige psykologmøder hvert halve år
  • Udviklende fagligt fællesskab med de 35 psykologer i Psykiatrien Vest

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om job i Psykiatrien her samt om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Yderligere oplysninger om stillingen samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til ledende psykolog Karen Riis-Hansen.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest/er ved ansættelse i Psykiatrien.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Karen Riis-Hansen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    015698
  • Quick-nr.
    425148
  • Indrykningsdato
    03-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200
  • Kontaktperson
    Karen Riis-Hansen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    015698
  • Quick-nr.
    425148
  • Indrykningsdato
    03-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job