Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Lægesekretær søges til Sekretariatsfællesskabet for Neurologi, Fysio- og Ergoterapien, Kræftafdelingen og Ernæringsenheden
Vil du være med til at tage hånd om vores patienter med gode og veltilrettelagte patientforløb, i dejlige nye rammer på vores nye hospital i Gødstrup?Vi søger lægesekretærer til stillinger på 37 timer
- 1 lægesekretær med virke i det neurologiskes speciale.
Synes du, at hjernen er et spændende organ, og har lyst til at lære mere om hjernen og det neurologiske område/neurologiske sygdomme, så er du måske vores kommende kollega.
Hos os får du mulighed for at varetage mange forskelligartede arbejdsopgaver i såvel klinikken/sengeafsnittet som vores akutte TCI-klinik. I opgaveløsningen lægger vi vægt på tværfaglighed og rotation samt det gode arbejdsmiljø med skønne kolleger, der støtter hinanden. Du vil komme til at skrive og registrere procedurer, varetage receptions- og telefonbetjening, visitation, booking, konfiguration af lægekalender m.m. Endvidere vil du have stor indflydelse på at forme dit stillingsindhold med specialopgaver såsom fx webansvarlig og andre nøglefunktionsområder afhængig af kompetencer og interesse.
I Neurologien vil du efter oplæring indgå i en vagtplan, hvor der for nuværende på hverdage vil forekomme ca. 1 lukkevagt over 14 dage til kl. 19 på hverdage, ca. 5 gange om året vil der skulle dækkes weekend- og helligdagsvagter mellem kl. 9.30-16.30.
- 1 lægesekretær med virke i specialet for kræft og Enhed for Lindrende behandling.
Trives du med at gøre en forskel… så er du måske vores kommende kollega.
Vi arbejder med rotation i jobfunktionerne, derfor vil du som lægesekretær møde alle opgaver omkring patientens besøg i afdelingen, herunder visitation, booking, PatientRapporterede Oplysninger (PRO), modtagelse af patienten, skrivning af notater, telefonbetjening, LPR3-registrering, databasekodning. Herudover vil der være mulighed for specialopgaver afhængig af evner og interesse.
I Kræftafdelingen vil du efter oplæring indgå i en vagtplan, hvor der for nuværende fra mandag til fredag vil være ca. 3-4 lukkevagter til kl. 17 over et 12-ugers rul. Ca. 4 gange om året vil der skulle dækkes en weekendvagt fra kl. 10-15.
Vi har mentor-ordning, som vil være tilknyttet dig i dit introduktionsprogram, hvor der tages afsæt i din forudgående viden. Der er åbenhed omkring læring i hele lægesekretærgruppen, som er gode til at lære fra sig.
Hvem er vi?
I sekretariatsfællesskabet for Neurologi, Fysio- og Ergoterapien, Onkologi og Ernæringsenheden er vi 34 engagerede lægesekretærer, som varetager sundhedsadministrative opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde, såvel som vi har specialerelaterede opgaver.
Kræftafdelingen og Enhed for Lindrende behandling har 18 sengepladser, Team for Lindrende Behandling (herunder funktioner for Anker Fjord Hospice) samt et stort klinikområde, hvor vi både har nyhenviste- og kontrolpatienter, samt de patienter vi har i kemobehandling. Lægesekretærerne servicerer også Stråleterapien, som drives i samarbejde med Universitetshospitalet i Århus.
Neurologisk Afdeling består af et sengeafsnit med 27 sengepladser, TCI-klinik og et stort klinikområde med daghospital, akutklinik og et afsnit for fysio-og ergoterapien med funktioner for alle specialer på hospitalet.
Ernæringsenheden varetager opgaver med klinisk ernæring og diætbehandlinger af patienter samt køkken- og kantineområderne på hospitalet.
Vi er i fællesskabet kendetegnet for stor ansvarlighed, effektivitet, højt fagligt niveau, forskelligartede opgaver og hvor vi bestræber os på et godt arbejdsmiljø, hvor vi kerer os om hinanden. Der er gode muligheder for at udvikle sine egne kompetencer, da vi har mange forskellige administrative opgaver at løse, kun fantasien sætter grænser for, hvordan vi organiserer os!
Du har som medarbejder indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen vagtplan. Hos os vægter vi, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv med henblik på trivsel for den enkelte medarbejder. Vi har derfor også muligheden for hjemmearbejde.
Der henvises til stillings- og funktionsbeskrivelsen ift. evt. flere tjenestesteder.
Personprofil
Vi forventer, at du
- er uddannet lægesekretær
- er mødestabil og ansvarlig
- har interesse for og gerne erfaring med koordinering af patienters behandlingsforløb
- har IT-kompetencer på brugerniveau
- kan prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik
- du kan arbejde selvstændigt og sige til, når du har noget på hjertet eller er i tvivl
- har lyst til at arbejde for et godt samarbejde mono- og tværfagligt
- har en positiv tilgang til forandringsprocesser
- er udviklingsorienteret og er parat til faglig og personlig udvikling
- har kommunikative færdigheder, der mestrer den patientcentrerede kommunikation og samarbejde med egen og andre fagpersoner
Lyder ovenstående interessant, modtager vi meget gerne en motiveret ansøgning fra dig. Du er velkommen til at anføre, hvilken af de to stillinger, der har din interesse samt hvad du vil bidrage med.
Praktiske oplysninger
Infrastrukturen til vores nye hospital i Gødstrup er veludbygget, med blandt andet tog lige til hovedindgangen og Herning motorvejen, som giver en køretid til fx Århus på knap en time.
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte sekretariatsleder Randi Mogensen på tlf. 2465 0255.
Ansættelse fra 1. maj 2022 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og tilfredsstillende autorisation.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er søndag den 27.marts 2022. Samtaler afholdes løbende.
Se stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Maria Stampe - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
35277 - Quick-nr.
427429 - Indrykningsdato
11-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Maria Stampe - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
35277 - Quick-nr.
427429 - Indrykningsdato
11-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
LægesekretærOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
18-07-2025 -
Lægesekretær med blik for både mennesker og detaljer?
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
09-07-2025 -
Vagtplanlægger til Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
LægesekretærOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Donoradministration ved Blodbank og Immunologi, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
BLIV EN DEL AF VORES HJERTEHOLD - Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Hjerteklinikken Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025