Region Nordjylland

Tværfagligt Smertecenter

Nybrogade 16, 9000 Aalborg

Afdelingslæger søges til Tværfagligt Smertecenter, Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder, Aalborg Universitetshospital.

Ved Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital er to faste stillinger ledige til besættelse pr. 1.7 og pr. 1.9.2022, - eller efter aftale.


Lidt om os:
Tværfagligt Smertecenter er et selvstændigt afsnit under Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder, og har adresse ved havnefronten, Nybrogade 16 i Aalborg.
Vi er et tværfagligt team på 19 personer, som består af 4 læger, 4 sygeplejersker (to med 4-årig psykoterapeutisk overbygningsuddannelse), 2 fysioterapeuter, 1 psykolog, 2 socialrådgivere, 5 sekretærer. Den daglige ledelse varetages af centerets ledende overlæge samt smertecentrets afsnitsledende sygeplejerske. Vi har netop etablereret et Tværfagligt Smertecenter på Thisted Sygehus med samme ledelse, og som der vil være et tæt samarbejde med.
   Smertecenteret har regionsfunktion i forhold til behandlingen af patienter med kroniske komplekse, non-maligne smertetilstande, og højt specialiseret funktion i samarbejde med neurokirurgien om elektrodebehandling. Vi modtager årligt ca. 1000 henvisninger på patienter med kroniske komplekse smerter. Vi indberetter data til den nationale database; Pain Data, og arbejder ud fra de nationale anbefalinger for behandling af kroniske smerter, hvor bl.a. den bio-, psyko- sociale model er fundamentalt. Patienterne modtager ambulant behandling både enkeltvis og i grupper.

Om jobbet
  • Du vil være patientansvarlig læge både i egne patientforløb, og forløb hvor flere fagligheder er tilkoblet.
  • Vi håber du har interesse for forskning og vil være med til at udarbejde og gennemføre en forskningsstrategi for smertecenteret for de næste 3 år.
  • Når introduktionsperioden er gennemført og du har oparbejdet en større patientportefølje, vil der være mulighed for én hjemmearbejdsdag pr. uge.
  • Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse.
  • Der kan forekomme udedage på Thistedmatriklen ved ex. ferieafvikling.
  • Stillingerne vil kunne konverteres til overlægestillinger.
Vi tilbyder:  
  • Uddannelse inden for avanceret smertebehandling.
  • Et engageret tværfagligt team, der er klar til at gå i dialog om udviklingen af behandlingstilbuddene.
  • Coaching og teamsupervision.
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet.

Vi forventer at du har nogen af følgende interesser og kompetencer:
  • Enten allerede har du eller du ønsker at tilegne dig ny viden og erfaring med smertebehandling.
  • At du sammen med afdelingens øvrige personale udvikler og forsker i smertecentrets behandlingstilbud.
  • At du tager ansvar for den lægefaglige indsats og kvalitet både mono- og tværfagligt, og du vil bidrage til at iværksætte hensigtsmæssige og nødvendige aktiviteter.
  • At du er åben for ny læring, og eksempelvis indgår i gruppesupervision til personalet. At du enten allerede har eller ønsker at tilegne dig dialogiske kompetencer på et højt niveau.
  • At du formår at omsætte faglige kvalifikationer til kompetent adfærd.
  • At du har interesse og empati for patienten med kronisk sygdom og dennes pårørende.
  • At du har viden og erfaring med, at gode relationer bidrager til god patientbehandling og godt arbejdsmiljø, og at du vil bidrage hertil.

Har du kompetencer, fagligt og personligt, der matcher nogle af de beskrevne muligheder og opgaver, vil vi gerne i dialog med dig. Skulle du have speciallæge baggrund inden for neurologi, psykiatri, reumatologi, anæstesiologi, almen medicin eller social- og samfundsmedicin, ser vi dette som en fordel, men ikke som en nødvendighed.

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Yderligere oplysninger
Har du fået lyst til at høre nærmere om jobbet, besøge afdelingen eller rekvirere funktions-beskrivelse, er du meget velkommen til at kontakte:
  • Ledende overlæge Odd Ravlo, tlf. 9766 2030 kl. 8-12.
  • Afsnitsledende sygeplejerske Birgith Hasselkvist, mobil nr.: 24991037, mail: birgith.hasselkvist@rn.dk
Det praktiske
I ansøgningen bedes ansøger oplyse om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 22. maj 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24.5.2022 efter kl. 15.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Birgith Hasselkvist
  • Adresse
    Nybrogade 16, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    13072
  • Quick-nr.
    429851
  • Indrykningsdato
    26-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Nybrogade 16, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Birgith Hasselkvist
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    13072
  • Quick-nr.
    429851
  • Indrykningsdato
    26-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Overlæge/afdelingslæge stilling Anæstesi og Intensiv, Aalborg Universitetshospital – Hobro Sygehus samt Hospitalsbyen

Aalborg Universitetshospital  |  Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
Afdelingslæge  |  Anæstesiologi

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026