Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Vest Herning

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Er du nyuddannet eller erfaren fysioterapeut med lyst til at arbejde i akut psykiatrien, så kan du være den kollega, vi søger til vores fagligt stærke team ved Regionspsykiatrien Gødstrup.



Brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord? Er du fleksibel og omstillingsparat og har du modet til at tænke kreativt i tilspidsede situationer, så er du muligvis vores nye medarbejder.
 
Vi søger en dedikeret fysioterapeut, som kan tiltræde den 1. juni 2022 eller hurtigst muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden vil være fra 10.00-20.00 jævnt fordelt på alle ugens dage. Arbejdssted vil være Gødstrup.

I Region Midtjylland arbejder vi sammen om at nedbringe tvang. Vi ønsker at give patienterne den bedste behandling, på deres præmisser. En behandling som tager hensyn til tidligere traumer, og som er skånsom og relationsopbyggende.
 
Regionspsykiatrien Gødstrup har en fornem tradition for en kropsorienteret og aktivitetsorienteret tilgang til patienterne, der kan øge deres mestringsevne. Denne tilgang tror vi på, og har derfor siden 2018 haft fysioterapeuter ansat som fortrinsvist arbejder i det akutte felt. Formålet med akutfysioterapeuter er at forebygge den første bæltefiksering hos patienter, som oplever udtalt kropslig uro og som er i risiko for at tabe kontrol og blive udad reagerende. Ved Regionspsykiatrien Gødstrup er der tilstedeværelse af en akut-fysioterapeut alle ugens dage mellem kl. 10.00-20.00 også på helligdage.
 
Som akut fysioterapeut hos os vil du blive ansat i terapien, hvor du har 22 kollegaer, der alle brænder for feltet. Du vil have akut afsnittet som din base, men vil samtidig være en medarbejder der færdes i hele huset både i psykiatrien, men også i somatikken på akutmodtagelsen og på akut senge afsnit. 
 
Vi tilbyder:
- En selvstændig funktion, hvor der samtidig er fokus på mono- og tværfagligt samarbejde
- En arbejdsplads i konstant udvikling og som vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel
- Sparring med øvrige fysioterapeuter og ledende terapeut
- Rammer hvor fysisk aktivitet er mulig, og der er imødekommenhed for dristige tiltag

Vi ønsker ansøgere der:
- Kan give samlende og afgrænsende behandling f.eks. ballstick eller trykmassage
- Kan håndtere angst og utryghed
- Kan grounding som metode og behandling til at arbejde med kropsbevidsthed
- Kan benytte fysisk aktivitet til at nedsætte anspændthed, indre uro, rastløshed og afledning
- Kan medvirke til at give patienterne en forståelse af de kropslige symptomer, som er knyttet til psykisk sygdom
- Har gå på mod, er kreativ problemløsende men samtidig hviler i sig selv

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Tina Sognstrup Pedersen på tlf. nr. 2423 7588.

Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17. maj 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag i uge 21

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og CV samt uddannelsesbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.  Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.

Psykiatriens vision er "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.

Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.



 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Tina Sognstrup Pedersen
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    36069
  • Quick-nr.
    430330
  • Indrykningsdato
    03-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Tina Sognstrup Pedersen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    36069
  • Quick-nr.
    430330
  • Indrykningsdato
    03-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-05-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fysioterapeut søges til fast stilling ved Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 1, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Fysioterapeut

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut eller fysioterapeut søges til bostøtteteams på Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Socialområdet  |  Søndersøparken 5, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
Fysioterapeut

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Én fast stilling og ét barselsvikariat som fysioterapeut med funktion i Traume, Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 4, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Fysioterapeut

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025