Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Overlæge til thoraco-abdominal radiologi, Herlev og Gentofte Hospital

Har du lyst til at arbejde med thoraco-abdominal diagnostik og har du særlig interesse og erfaring med uroradiologi eller onkoradiologi tilbyder vi en spændende overlægestilling i Torsoteamet.

Om Torsoteamet

Vi varetager al thoraco-abdominal diagnostik indenfor fagområderne uro-, onko-, thorax-, gastro- og pædiatrisk radiologi samt UL. Vi værdsætter fagligt engagement, samarbejde og god kollegialitet.

På Gentofte matriklen er der en stor urologisk afdeling og en stor medicinsk afdeling, som også inkluderer lungemedicin, samt kardiologisk afdeling – alle er fusioneret på tværs af matriklerne. Der udføres CT-undersøgelser, særligt indenfor thoraxradiologien og uroradiologien samt PET-CT. Der afholdes bl.a. konferencer indenfor udredning af urinvejssten og MDT-konferencer inden for lungekræftdiagnostik.

På Herlev matriklen varetages UL-, CT-, inkl. PET-CT, rtg.- og MR-diagnostik af urologiske-, onkologiske-, gastrokirurgiske- og medicinske patienter – herunder intervention og pædiatrisk radiologi. Der afholdes daglige konferencer med de fleste af vore kliniske samarbejdspartnere og MDT-konferencer indenfor flere kræftforløbstyper.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat med speciallæge i radiologi med interesse og erfaring inden for diagnostik i thorax og abdomen, pr. 1. august 2022 eller efter aftale.

Særlig erfaring indenfor uroradiologi eller onkoradiologi med bl.a. beskrivelse af PET-CT vil være en fordel.

Vi tilbyder en stilling i et stort team med højtspecialiserede opgaver, mange konferencemuligheder og hvor undervisning af læger i uddannelsesforløb er en del af hverdagen.

Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Som speciallæge varetages opgaver på begge matrikler, men man vil have primær funktion på én af matriklerne.

Stillingen indebærer som udgangspunkt vagtfunktion, som varetages fra Herlev matriklen, men dette kan indgå i drøftelserne ved ansættelsessamtalen, såfremt dette ønskes.

Kompetenceudvikling samt relevante kurser kan tilbydes efter behov.

Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomster.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen – og supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæge Christina Kinnander, tlf. 38 68 99 35 eller ledende overlæge Michel Nèmery, tlf. 38 68 32 08.

Ansøgningen

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste. 

Ansøgningsfristen er mandag d. 13. juni 2022 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

 

Om Afdeling for Røntgen og Skanning

Herlev og Gentofte Hospital er et centralt placeret akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention.

Afdeling for Røntgen og Skanning er fusioneret på tværs af matriklerne, og vi er i gang med en spændende udvikling og vækst, som du hermed inviteres til at sætte dit personlige præg på. Afdelingens høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb.

Vores nye Akuthus er åbnet med state-of-the-art MR- og CT-skannere. Vi varetager de akutte opgaver i Akutmodtagelsen i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi har implementeret nye og spændende flowskabende tiltag og innoverer videre efter princippet om ”Diagnostikken i Front”.

Vi arbejder rutinemæssigt med spektrale CT-data og er ved at installere landets første fotontæller-CT til klinisk brug – en ny teknologisk milepæl.

Vi er på lægesiden inddelt i 3 teams; Torsoteamet (thoraco-abdominal diagnostik), Muskuloskeletalteamet og Neuroteamet.

Vi rummer Danmarks første Radiologiske innovationsenhed, som udgør rammer og ressourcer til målrettet behovs og brugerdreven innovation – midt i klinisk praksis. Som led heri er vi medstiftere af Radiologisk AI Testcenter (RAIT – i partnerskab med radiologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), som arbejder for at validere og implementere radiologiske AI-løsninger i klinisk praksis – finansieret via Finansloven. Faglig udvikling og værdiskabelse for patienterne er således skarpt i fokus for fagligt engagerede og nysgerrige kolleger – du er også inviteret med.

Vi har et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, god kommunikation og medindflydelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Christina Kinnander
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241477
  • Quick-nr.
    431442
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Christina Kinnander
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241477
  • Quick-nr.
    431442
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.