Region Midtjylland

Dansk Center for Partikelterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Dansk Center for Partikelterapi søger sygeplejersker og radiografer til proton-stråleterapi

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) er et nationalt behandlingscenter, der tilbyder stråleterapi med protoner til kræftpatienter. Bliv en del af en særdeles spændende arbejdsplads med engagerede kolleger.

Vi er en ambulant afdeling med dagvagter og aftenvagter i hverdagene. Stillingen er en uddannelsesstilling til stråleterapeut. Efter afsluttet uddannelsesforløb tilbydes fastansættelse.

I DCPT indgår stråleterapeuter i tværfaglige teams med bl.a. læger og hospitalsfysikere. Vi har et særdeles godt tværprofessionelt samarbejde, og er en afdeling med pionerånd, gode fysiske rammer samt et godt kollegialt miljø.

Som stråleterapeut varetager du forskellige opgaver. Opgaverne vil primært være knyttet til patientbehandling, men derudover indgår stråleterapeuter også i grupper vedrørende lejring af patienter til strålebehandling, nye behandlingsteknikker samt i vores ambulatorium med kemoterapi, sondeernæring og ved lægesamtaler.

Vi forventer, at du
  • er sygeplejerske eller radiograf
  • kan arbejde i et tværfagligt team omkring den enkelte patient
  • engagerer dig i stråleterapiuddannelsen
  • har lyst og evner til at være med til at udvikle specialet
  • arbejder systematisk og problemløsende
  • interesserer dig for teknisk instrumentel sygepleje og behandling
  • kan anvende IT på brugerniveau
  • har interesse for behandling af børn og unge
  • har interesse for korttidssygepleje
Vi tilbyder
  • en uddannelse til stråleterapeut, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen
  • en arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med alsidige og spændende opgaver
  • en arbejdsplads med meningsfyldte opgaver

Stråleterapiuddannelsen er et uddannelsesforløb på et år, hvor du opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi. Uddannelsen består af 12 ugers teori, som foregår i hhv. Aarhus, København, Herlev og Odense, samt 35 ugers klinisk oplæring primært i DCPT med udveksling i 5 uger til anden stråleklinik.  

Bestået eksamen medfører fastansættelse DCPT, som stråleterapeut. Stillingen er 37 timer pr. uge.

Du kan læse mere om stråleterapiuddannelsen på DSR's hjemmeside

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Dorte Oksbjerre Mortensen på 3046 3670 eller dortmort@rm.dk

Spørgsmål vedrørende uddannelsen kan stilles til stråleterapeut og uddannelsesansvarlig for stråleterapiuddannelsen i DCPT Hanne Simonsen, hannsimo@rm.dk  eller telefon  2157 2574.

Kom og besøg os! Kontakt os på 2157 2574 for at lave en aftale.
Du kan læse mere om DCPT på vores hjemmeside
Se denne film om, hvordan en behandling foregår.

Åbningstiden i centeret er for nuværende fra kl. 07.30 til 20.30 samt enkelte weekender og helligdage.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. august 2022
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 33, til ansættelse pr. 1. oktober 2022.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
    3046 3670
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36712
  • Quick-nr.
    432694
  • Indrykningsdato
    16-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
    3046 3670
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    36712
  • Quick-nr.
    432694
  • Indrykningsdato
    16-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Dansk Center for Partikelterapi søger sygeplejersker og radiografer til proton-stråleterapi"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.