Region Midtjylland

Patologi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Bioanalytiker søges til Immunhistologisk laboratorium ved Patologi, Aarhus Universitetshospital

Vi søger bioanalytikere, der vil arbejde med immunhistologiske analyser, kvalitetssikring og opretholdelse af stabil drift, med patienten i fokus.

Det er en fast stilling og et antal vikariater, alle på 37 timer pr. uge, ledige til besættelse fra 1. oktober 2022 eller snarest muligt herefter.

Om afdelingen
Patologi, Aarhus Universitetshospital, er en af landets største patologiafdelinger.
Afdelingen er opdelt i et histologisk afsnit og et afsnit bestående af 3 laboratorier, der varetager immunhistologi, molekylærpatologi og cytologi.

De immunhistologiske analyser benytter mærkede antistoffer mod bestemte proteiner, som kan være specifikke for visse tumortyper. Viden om proteinekspressionen muliggør en mere nøjagtig diagnose, og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger. De immunhistologiske analyser udgør således en vigtig del af patientens diagnose, prognose, og behandling.

Arbejdsopgaverne i det immunhistologiske laboratorium består blandt andet af udtrækning af bestillinger i patologisystemet, mikrotomi af kontroller og vævssnit på rotationsmikrotomer og Autosection, igangsætning og håndtering af instrumenterne BenchMark Ultra og Omnis, mikroskopisk vurdering af analyserne, dehydrering, montering, klarmelding og skæring på frysemikrotom. Laboratoriet deltager i NordiQC kvalitetssikringsprogrammer.

Afdelingen er i øjeblikket i gang med en akkrediteringsproces, hvorfor der det kommende år vil være fokus på validering og verifikation af antistoffer, instrumenter og arbejdsgange.

Vi søger en bioanalytiker, der:
- er autoriseret, og har erfaring inden for det patologisk-anatomiske speciale
- har praktisk erfaring med ovenstående immunhistologiske arbejdsfunktioner
- har praktisk erfaring med ovenstående instrumenter
- er arbejdsom, fleksibel og ansvarsbevidst
- har gode samarbejdsevner
- medvirker til et godt arbejdsmiljø
- er omstillingsparat og har mod på nye udfordringer.

Vi tilbyder:
- en spændende og travl arbejdsplads med mulighed for nytænkning og fokus på kvalitet.
- mulighed for tilegnelse af ny viden gennem intern undervisning og sparring med kollegaer og samarbejdspartnere
- samarbejde med mange forskellige faggrupper
- mulighed for synliggørelse af faget og specialet.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Dorthe Olsen tlf.: 2421 6549

Samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Olsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37400
  • Quick-nr.
    435230
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Olsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37400
  • Quick-nr.
    435230
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.